Visionær RPA-udvikler, der brænder for at nytænke automatisering

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    7. december 2022


Job beskrivelse

Tror du også på, at RPA er meget mere end klassisk desktop automatisering? Vil du være med til en bevægelse mod hyperautomation? Så finder du formentligt vores nye vision og retning interessant. Vi søger en alsidig profil med rødder i udvikling – RPA-erfaring eller ej.

En stærk ambition ift. automatisering
Siden 2017 har Frederiksberg Kommune arbejdet med RPA. Vi udvikler og drifter RPA-løsninger på desktop niveau. Klassisk RPA. Vi mener, at tiden er moden til at løfte blikket og udnytte de muligheder og den sammenhængskraft, som cloud tilbyder. Det kalder vi RPA 3.0.

Vores vision for RPA 3.0 er, at Frederiksberg Kommune skal være frontløbere indenfor automatisering i danske kommuner. For os betyder det:

  • Fuld udnyttelse af mulighederne i Power Platformen, Azure og O365
  • Nytænke interaktion og human-in-the-loop i alle processer – fx gennem Teams eller PowerApps
  • Dele processer i logiske dele med et genbrugeligt, modulært design
  • Sikre kvaliteten i driften på en solid bund af SQL
  • Udvikle processer som MVP, så vi ikke beskriver os selv ihjel og i stedet skaber et agilt udviklingsmiljø, hvor det er sjovt at udvikle i sprints
  • En tilgang hvor API first bliver guidende for udvælgelsen af processer, og hvor desktop-automatisering kun udføres, hvor det er nødvendigt

RPA 3.0 er vores første vigtige trin imod hyperautomation, hvor enheden muligvis på sigt kan udvikle sig og blive dygtige til Process Mining og AI.

Dine opgaver og vores forventninger
I første omgang søger vi en udvikler til at indgå i og udvikle teamet sammen med vores erfarne RPA-udvikler. Det vil sige, at du er udvikler (i en eller anden forstand) og har IT- og programmeringskompetencer fx indenfor:

  • RPA – Power Automate el.lign.
  • SQL
  • C#,.NET
  • Javascript, RegEx, html/css
  • Python

Programpakken bliver Power Platform, MS SQL Studio, PowerShell, Visio, Selenium, Postman mm. Disse kompetencer forventes du ikke at kunne til fingerspidserne, men angiv gerne dit niveau og erfaringer i ansøgningen.

Et afslappet og stærkt fællesskab
Organisatorisk bliver du en del af kommunens centrale digitaliseringsenhed, som er en tværgående stabsfunktion i afdelingen ”Analyse, Strategi, Digitalisering og IT”, der b.la. bidrager til, at kommunen kan arbejde mere med teknologi.

I digitaliseringsenheden vil vi skabe et stærkt fællesskab om opgaveløsningen, hvor alle kan udvikle basis RPA-flows, og hvor vi derudover hver især opbygger forskellige spidskompetencer, som tilsammen giver os de bedste forudsætninger for at lykkes med automatiseringsdagsordenen. For Frederiksberg Kommune er det en ny retning, og du får en unik mulighed for at præge udviklingen af enheden, som på nuværende tidspunkt gentænkes som led i en større omorganisering.

Atmosfæren i enheden er afslappet og nede på jorden. Du bliver ikke målt og vejet i hver eneste leverance, og du skal ikke gøre rede for hver eneste time. Skal vi leve op til vores modige vision, skal der være tid og plads til udvikling og nørderi.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse 1. februar 2023. For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Jens Brændgaard Poulsen på tlf. 28 98 21 79 eller chatte ham op på LinkedIn. Send din ansøgning, CV og eventuelt yderligere materiale senest onsdag d. 7. december. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed