Virksomhedskonsulent til integration i Roskilde Jobcenter

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Integration i Jobcenter Roskilde søger virksomhedskonsulent til en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt

Vi søger en virksomhedskonsulent, der har erfaring med, flair for og trives med at lave opsøgende virksomhedsrettet arbejde samt matche den enkelte borgers kompetencer til virksomhederne. Du har erfaring med virksomhedsrettet arbejde og gerne et bredt og lokalt virksomhedskendskab. Du bruger din beskæftigelsesfaglighed til at hjælpe både borger og virksomhed.

Jobcenter Roskilde – Integration har som primær opgave, at varetage beskæftigelses- og integrationsindsatsen for borgere omfattet af integrationsloven og uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for overgangsydelsesmodtagere omfattet af lov LAB – vi har borgere i aldersgruppen 18 til 67 år, uddannelses- job- og aktivitetsparate samt ydelsesmodtagere og selvforsørgere. Målet for alle målgrupper er, at den enkelte borger støttes i og kvalificeres til at gå i gang med en ordinær uddannelse, få ordinær beskæftigelse eller får afklaret arbejdsevnen med henblik på planlægning af den videre indsats. Virksomhedssamarbejdet indgår som en væsentlig del af opkvalificeringen og udviklingen.

Du bliver forankret i det nuværende team af tre virksomhedskonsulenter i et afsnit hvor du i tæt samarbejde med myndigheds-rådgivere, arbejder dedikeret på at skabe det gode match mellem borger og virksomhed. Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte borgeren til uddannelse eller til beskæftigelse.  

Vi lægger særlig vægt på, at du har gode samarbejdsevner og at du befinder dig godt ved at være forankret i et team, hvor der er fokus på teamsamarbejde, som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi lægger ligeledes særlig vægt på, at du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø til såvel kolleger og til ledelse.

Dagligdagen er præget af et højt aktivitets- og serviceniveau og ikke mindst en til tider uforudsigelig hverdag. Dette kræver, at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til jobbet.

Arbejdsopgaverne består primært af:

  • Opsøgende virksomhedskontakt
  • Matche borgernes kompetencer med virksomhedernes behov, så min. 70 % af sagsstammen er i ordinære timer (småjob), virksomhedspraktik eller i løntilskud
  • Etablere ordinære jobs (småjobs), virksomhedspraktik og løntilskud
  • Virksomhedsbesøg hvor der følges op og justeres i det enkelte borgerforløb senest hver fjerde uge
  • Dokumentere borgerens progression
  • Afdække og udvikle borgerens kompetencer i tæt samarbejde med rådgivere og øvrige kollegaer
  • Administrative arbejdsopgaver såsom journalnotater, afrapporteringer, udfærdigelse af bevillinger samt anden skriftlig dokumentation med henblik på at understøtte borgerens vej ud på arbejdsmarkedet.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund, som kvalificerer dig til at matche de rette borgere til virksomhederne ud fra din beskæftigelsesfaglighed
  • Har troen på, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element til selvforsørgelse
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet, viden om og erfaring med det virksomhedsrettede arbejde
  • Kan formulere dig letforståeligt og præcist skriftligt, da vi dokumenterer alt hvad vi laver
  • Tager medansvar for at omsætte beskæftigelsespolitiske mål til handling
  • Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok og at skabe resultater i afdelingen
  • Et solidt kendskab til erhvervslivet i og omkring Roskilde omegn
  • Kan skabe netværk og jobåbninger
  • Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau, kreativitet og fleksibilitet
  • Har kørekort, da du skal køre ud og besøge virksomheder, følge op på igangsatte forløb og sikre at alt fungerer efter planen.
  • Kan give kollegial sparring, og selv se værdien af at tage imod sparring fra en kollega.
  • Har kendskab til fagsystemerne Fasit og VITAS

Derfor skal du vælge os:

  • En arbejdsplads hvor der er fokus på faglighed og resultater
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Roskilde Kommunes beskæftigelsespolitik hvor nøgleordene er: Målrettet, individuel og virksomhedsrettet
  • Flekstidsordning

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi arbejder som udgangspunkt mandag – onsdag fra kl. 8.00 – 15.00, torsdag fra kl. 08:00 – 18:00 og fredag fra kl. 8.00 – 14.00, men har fleksibel arbejdstid. Vi aflønner efter overenskomst og kvalifikationer. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere:
Vil du vide mere, så ring til afsnitsleder Qerim Selmani på tlf. 2966 1702

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, læse hvad der primært fangede din interesse i vores annonce, og hvad der motiverer dig til at søge. Vi skal have din ansøgning senest d. 21.08.2022
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25.08.2022

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=55b4f403)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed