Vi søger sikkerhedsvagter hos vores internationale storkunde i København

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    5. september 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at skabe tryghed og sikkerhed for vores kunde? Og kunne du tænke dig et job, hvor din tilstedeværelse er med til at gøre en forskel? Så er du lige den kollega, vi leder efter! 

Som sikkerhedsvagt i Securitas får du hele tiden nye udfordringer, der udvikler dig. Du får en hverdag, der kan gå fra hvilepuls til alarmberedskab på få sekunder. Men du kan være helt sikker på, at du får den bedste træning, det sikreste udstyr og et stærkt hold i ryggen. 

Er du klar til at gribe udfordringen? 

I denne opgave er sikkerhed i højsædet, og derfor forventer vi, at du har en interesse i og flair for at levere et højt sikkerhedsniveau. Det kræver ikke, at du har store titler og overarme, men at du kan vise empati, nærvær og handlekraft, hver eneste dag. På den måde er du 100 % klar til at levere tryghed for vores kunde. 

Vi søger både fuldtids og deltids sikkerhedsvagter til vores spændende og internationale kunde i København. Arbejdstiden er 24/7, 365 dage om året. Derfor skal der forventes arbejde i både dagtimer, såvel som nattetimer i både weekender, ferier, helligdage etc.

Hvad kan du forvente dig at jobbet? 

  • Du er den første på stedet når det uventede sker 

  • Du håndterer små og store hændelser med sikre hænder  

  • Du er de vågne øjne for overvågningen  

  • Du står for rapportering af alle hændelser 

  • Du holder dig ajour med vagtrapporter samt ændringer 

  • Du er selvfølgelig observant i jobbet og melder evt. fejl og mangler til nærmeste team/driftsleder 

Her er vores forventninger til dig: 

  • Du er en selvstændig problemløser

  • Du kan PET-godtkendes jf. lov om vagtvirksomhed

  • Du trives med at arbejde fokuseret og observerende 

  • Du har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus

  • Du taler og skriver dansk og engelsk

  • Du er klar og forståelig i din kommunikation (mundtlig og skriftlig) 

  • Du er en holdspiller, som træder til for dine kollegaer, når der er brug for det 

  • Men vigtigst af alt, matcher du vores værdisæt; ærlighed, vagtsomhed og hjælpsomhed 

Hvad vi tilbyder dig: 

Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med gode forhold. 

Du kommer ind i et stærkt team bestående af mange dygtige og meget erfarne folk i netop denne opgave, en stor del af de nuværende vagter har været der i over 10 år, nogle sågar 25. Det er et skiftende miljø hvor kundens kontaktperson og fokuspunkter skifter i rul af 3-4 år ad gangen, de forskellige verdenssituationer har stor indvirkning på vores daglige drift, alt sammen er det med til at holde hverdagen ny og spændene.  

Derudover vil du opleve at få en masse udfordringer og gode udviklingsmuligheder i jobbet. For med tiden, den rette indstilling og kvalifikationer, er der mulighed for at avancere og få nye spændende opgaver nationalt såvel som internationalt. 

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed? 

Så send os din ansøgning igennem vores rekrutteringsproces. Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mads Nielsen på mads.frydendal@securitas.dk. Vi glæder os til at gøre fra dig! 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed