Vi søger 2 pædagoger til Herrestrup Skole.

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    7. oktober 2022


Job beskrivelse

Herrestrup Skole er en specialskole for ca. 100 elever, fra 0.-10. kl.

Der er ansat ca. 70 medarbejdere (lærere og pædagoger og medhjælpere). Vi er afdelingsopdelt og har 15 klasser med 6-8 elever i hver klasse.

Vi arbejder målrettet ud fra en pædagogik, baseret på Ross Greene`s tanker og teori om samarbejdsbaseret problemløsning og at ”børn gør det rigtige, hvis de kan”. Arbejdet tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer.

Struktur, forudsigelighed og tydelighed er vigtige elementer i hverdagen.

Du skal også være indstillet på at arbejde i vores interne SFO-tilbud.

Vi har brug for en person der:

  • Kan se udfordringen i at arbejde med børn med særlige behov.
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne, deres forældre samt til kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde med faste rammer og struktur i undervisningen.
  • Kan indgå ansvarsfuldt i selvstyrende team.
  • Kan reflektere over egen praksis.
  • Kan håndtere anerkendende tilgang til elever med udadreagerende adfærd.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation med henblik på dokumentation og dialog.
  • Har en god fysik og kan skabe tillidsfulde relationer, samt skabe respekt om din person samtidig med at du har let ved at se de positive ting i hverdagen og glædes over de små fremskridt.

Vi tilbyder:

  • Positive og interesserede elever og forældre.
  • Gode fysiske rammer.
  • Tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • Et videnscenter der bl.a. giver support til kommunens folkeskoler.
  • En dygtig og engageret personalegruppe
  • Intern opkvalificering af viden om ADHD og Autisme

Skulle du have spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte skolen på 59665840 eller herrestrupskole@odsherred.dk

Samtaler vil finde sted i uge 41

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed