Verdens bedste Botilbud søger en vågen nattevagt

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    29. august 2022


Job beskrivelse

med start 1. september 2022 eller hurtigst muligt.

Ansættelse gennemsnit 28t/om ugen – mødetider: hverdage og hver anden weekend: Kl. 22.15 – 07.15.

Vi er beliggende i Ryomgård og en del af Syddjurs Kommune. 

Tilbuddet er for voksne mennesker med fysisk eller psykisk funknedsættelse og udviklingsforstyrrelse. Der bor i alt 24 borgere fordelt på tre afdelinger.

Arbejdsopgaver for nattevagt:

  • Pleje-og omsorgsopgaver
  • Diverse praktiske opgaver, herunder lettere rengøring.
  • Bagning
  • Diverse mindre administrative opgaver
  • Hjælpe beboerne med at komme op om morgenen
  • Samarbejde med kolleger
  • O.a.

Ønskede kvalifikationer/kompetencer:

  • Anerkendende tilgang og positiv tænkning.
  • Høj faglighed og gerne erfaring med og viden om målgruppe
  • Fysisk og psykisk robusthed
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne.
  • Brug af it på almindeligt brugerniveau.
  • Uddannelse som fx social – og sundhedsassistent eller social-og sundhedshjælper men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Indflydelse på den fortsatte udvikling af botilbuddet.
  • Et job, hvor på borgernes selvbestemmelse og tryghed er central
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med fokus på tryghed og ansvarstagen
  • Ikke mindst en masse dejlige kolleger, som er klar til at støtte dig og som forventer din støtte til udførelsen af vores kerneopgave

Har du yderligere spørgsmål, kontakt afd. leder Palle Brix på 29 79 51 19

Ansøgningsfrist den 29. august 2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i efterfølgende uge.

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er en samlet enhed i Syddjurs Kommune, med bo og aktivitetstilbud fordelt udover kommunen. Vi giver botilbud til ca. 110 voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning og der beskæftiges ca. 115 personer i aktivitetstilbuddene. I vores organisation er der ca. 260 medarbejdere ansatte

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet – som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed