Ved du, hvad et insekthotel er? Og kan du flette en drømmefanger ud af en gren fra et piletræ? Pædagog til vuggestuen søges.

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    24. august 2022


Job beskrivelse

Så er du et skridt tættere på at blive pædagog i Børnehuset Bøgehøjen

og en del af holdet med værdsatte pædagoger hos os. Selvom vi er en spytklat fra stationen, har vi en skov til legeplads. Den bruger vi flittigt, for vi er en institution, som værdsætter leg i naturen helt op til skyerne.

Gulvet er fladt, og vi bruger lege til at lære

Vores pædagogiske profil er ”natur, sprog, leg og fælleskaber”. Vi går op i børnenes aktive deltagelse, de forpligtende fælleskaber, og vi ser legen, som barnets fortrukne og meningsgivende beskæftigelse.
Vores gulv er fladt. For vi bruger hinandens bedste kompetencer –

pædagoger som medhjælpere og unge som erfarne, og sammen får vi skruet forskelligartede aktiviteter sammen og planlagt de vigtige rutiner. Vi går nemlig op i at skabe et rum for børnenes udvikling, som rammer bredt.

Har du en stærk drivkraft, og elsker du naturen?

Så vil vi nok komme til at synes rigtig godt om dig. Vi søger nemlig en uddannet pædagog, som elsker at være med i legen, og som altid ser muligheden for lige at motivere og inspirere børnene til at gøre det ekstra.

Selvom du er glad for faste rutiner, er du ikke bleg for nye idéer og leger stopdans med MGP-sange og forvandler det til en rydde-op-leg, eller får hjulpet tøjet på en 2-årig med en teaterleg. Vi omfavner dine inputs, og vi gør plads til lige netop det, du brænder for. Rimer det på noget med natur eller udeliv? Så står vi gerne i kø for at smage din brændenællesuppe.

Et arbejde med faglig udvikling og stolthed

Du vil betyde meget for os. Derfor gør vi vores yderste for, at du også trives ligeså godt som resten af personalegruppen. Du får mulighed for efter- og videreuddannelse, hvis du har lyst til det. Du vil opleve os som åbne og fleksible, hvor der altid er plads til at vende din situation og udvikling. Vi er ikke sted, som står stille. Vi er nysgerrige og har altid en eller anden form for udvikling i gang. Nogen kalder os for en Steiner børnehave uden at være det. Det kan man måske sige, men ét er sikkert, vi har den styrkede læreplan i fokus og en høj, pædagogisk kvalitet i vores arbejde. Bøgehøjen er et sted, hvor du nok vil føle dig fagligt stolt og opleve børn i trivsel med taknemmelige forældre.

Vi håber, du føler dig set og sender os en kort ansøgning allerede i dag. (For vi ansætter løbende).

Ansættelsesvilkår

Vi ansætter pædagoger på 37 eller 32 timer. Vi ansætter, når de rette kandidater har søgt. Vi har muligheder for at komponere stillinger som passer til ansøgningsfeltet. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL. Vi ansætter per den 1. eller 15. i de kommende måneder.

Om Bøgehøjen

Bøgehøjen er normeret til 38 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn. Vi samarbejder med Vedbæk i skoleovergangsprojekter.
Vi er en del af område Bøgebakken med 7 andre børnehuse. Vi lægger naturskønt med et hav af muligheder for natur og udeliv.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Du skal medsende relevante uddannelsespapirer.

Samtaler: Løbende

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed