Undervisere søges til Handelsgymnasiet Aalborg

3. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    22. august 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at styrke Danmarks mest innovative og erhvervsrettede gymnasium? Vi søger lige nu to undervisere – én til at varetage undervisningen i faget International Økonomi samt én til faget Afsætning – begge stillinger gerne i kombination med et andet fag, som er relevant for HHX-uddannelsen.  

Stillingen med International Økonomi er en fuldtidsstilling, mens stillingen med Afsætning er et vikariat – med mulighed for fastansættelse. Vi ønsker begge stillinger besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2022.

OM DIG
Det er en selvfølge, at du ønsker at arbejde med unge mennesker og har fokus på elevernes læring og trivsel. Derudover er det vigtigt, at du som person både har høje faglige ambitioner, er nysgerrig, tør tænke nyt i undervisningen og er en god kollega. Vi arbejder på tværs af fagområder og ønsker derfor ansøgninger fra personer, der er gode til at samarbejde med kolleger fra en bred vifte af fag, og som ønsker at tænke didaktisk på tværs af fag. Vi anvender digitale undervisningsmaterialer og digitale værktøjer i undervisningen, så det er en forudsætning, at du også har digitale kompetencer.

Ud over det almendannende, lægger vi som erhvervsgymnasium også stor vægt på en stærk erhvervslivs- og anvendelsesorientering i undervisningen. Mange aktiviteter sker i direkte interaktion med erhvervslivet. Samtidig samarbejder vi i høj grad med både folkeskoler, andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – og området prioriteres højt. Du skal derfor være indstillet på at deltage aktivt i disse aktiviteter og andre pædagogiske projekter.

Iværksætteri og innovation vægtes højt på Handelsgymnasiet, og vi har etableret egne entreprenørskabsmiljøer på begge vores HHX-afdelinger. Det vil derfor også have stor værdi, hvis du kan indgå i dette arbejde ift. at hjælpe kommende iværksættere i gang og være med til at udvikle miljøerne yderligere.

Også det sociale miljø har et stort fokus hos os. Ud over de faglige kompetencer og et tæt kollegialt samarbejde, er det derfor vigtigt, at du har lyst til at være med til at styrke vores skolemiljø overfor eleverne yderligere.

SÆRLIGE KRAV TIL DIG
Det er et krav, at du har: 

  • en kandidatuddannelse og mindst 90 ECTS-point i de fag, som du søger ansættelse inden for. Derfor er det vigtigt, at du vedlægger dit eksamensbevis sammen med din ansøgning.
  • min. 2 års relevant erhvervserfaring efter afsluttet kandidatuddannelse i de økonomiske fag.

VI KAN TILBYDE
Vi tilbyder dig at blive en del af et udfordrende, nytænkende og kreativt miljø, hvor vi lægger vægt på at betræde nye stier og udfordre elever med den nyeste viden inden for pædagogik og digitale værktøjer i undervisningen.
Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt på til at møde udfordringerne hos os. Handelsgymnasiet Aalborg er en del af en stor uddannelsesvirksomhed – Aalborg Handelsskole – hvor der er rum til, at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Løn efter gældende overenskomst.

FLERE OPLYSNINGER
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos:
Uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen – tlf. 2710 5913 – ldk@ah.dk

SEND DIN ANSØGNING
Send din ansøgning, cv, eksamensbevis og alle relevante bilag senest d. 22. august 2022 kl. 9.00.

Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler i uge 34/35. 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed