Ulsted Skole søger pædagog til skole og DUS

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Pædagog eller pædagogiskassistent søges til Ulsted Skole fra 1/9-22, eller snarest derefter. Vi er parate til at vente på den rette person. Stillingen er på 30 timer.
Kort om Ulsted Skole:
Ulsted Skole er byens skole og en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Skolen har undervisning fra 0.-6. klasse og sender herefter eleverne videre til Gandrup skole, der ligger 5 km væk. På skolen går der 100 elever og ca. 40 børn går i DUS, som også er placeret på matriklen. Vi er 22 voksne, der har vores daglige gang blandt kommunens sødeste børn. Skolens størrelse og opbygning gør, at vi er tætte på eleverne og tætte på hinanden, og nærheden er noget af det, som gør arbejdet på Ulsted Skole helt specielt. Ulsted Skole har aktivitet og udeliv som centrale værdier og både skole og DUS er/har været certificeret med idræt. Du kan læse mere om, hvem vi er på skolens hjemmeside: http://www.ulstedskole.aula.dk
Stillingen
Vi kan tilbyde en stilling som klassepædagog i skolens 1. klasse og med timer i DUS efter skoledagens ophør. Timerne er i indeværende år fordelt på 4 dage, således fredag er fri. Om fredagen vil det være muligt at indgå i skolens vikarkorps og få ekstra timer på tilkaldebasis, hvis man ønsker det.
I skoledelen skal man som klassepædagog have øje for den enkelte og klassens trivsel og herigennem understøtte læringen. Timerne i skolen foregår sammen med de lærere, der varetager undervisningen, og du står således som udgangspunkt ikke alene i klasse. 1. klasse arbejder tæt sammen med 0. klasse, og der vil foregå en del aktiviteter på tværs mellem disse klasser. Som klassepædagog deltager man i teamsamarbejdet med lærerne i egen klasse og med kollegaerne i afdelingen.
Fælles Mål for DUS er Aalborg kommunes guideline i forhold til det pædagogiske arbejde, og du skal kunne se dig selv arbejde ud fra de 6 læreplanstemaer. I DUS skal man, sammen med den øvrige personalegruppe, tilrettelægge et spændende og alsidigt program, som understøtter barnets udvikling. Den frie leg og børnenes medbestemmelse og kreativitet er vigtige elementer i hverdagen. I DUS lægger vi vægt på traditioner og har Udedag, Halloweenfest, Koloni mm. Men vi er også klar til nye sjove tiltag. Det hele diskuteres igennem på et ugentligt teammøde for DUS personalet, som er placeret i arbejdstiden.

Kontakt:
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Nielsen på tlf. 30118225.

Praktiske oplysninger:
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest. Læs mere på http://www.aalborgkommune.dk/attest

Lønnen: 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 21/8, og der afholdes ansættelsessamtaler den 29/8

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed