Tre pædagogmedhjælpere til vuggestuen Barndommens Gade på Vesterbro

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    17. august 2022


Job beskrivelse

Vuggestuen Barndommens Gade på Vesterbro søger tre pædagogmedhjælpere pr. 1. september. Timetallet på stillingerne er 27-35 timer om ugen.

Vi er en dejlig vuggestue med 74 børn fordelt på to afdelinger. Vi ligger fysisk hver for sig og samarbejder om børnenes udvikling, trivsel og læring. Vi søger pædagogmedhjælpere, der har lyst, mod og ikke mindst interesse i at arbejde med vuggestuebørn. Du skal synes, børnene er søde og sjove, og du skal have lyst til at lege hver dag. Du skal også have lyst til at blive hos os i mindst et par år.

Vi søger glade, interesserede og nysgerrige pædagogmedhjælpere, med lyst til nye udfordringer, leg og kreativitet med børnene. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vægter at have både mænd og kvinder ansat.

Vi arbejder hver dag målrettet og fokuseret med omsorg for børnene. Omsorgen er grundlæggende for, at vi kan arbejde med børnenes trivsel og trygge hverdag i vuggestuen samt med leg og legemiljøer for børnene.

Det er verdens vigtigste arbejde, og du skal være stabil og interesseret i at være en del af børnenes hverdag, hver dag. Du skal være i stand til at have overblik over børnegruppen og være interesseret i hver dag at finde på aktiviteter og lege, som understøtter børnenes behov. Alt sammen i samarbejde med dine nye kollegaer.

Vi er en velfungerende medarbejdergruppe, som er glade for at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Og så kan vi lide af holde en fredagsbar. Det er derfor også vigtigt, at du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi er sammen om alle opgaverne både det fagligt pædagogiske og det praktiske. Vi ejer alle opgaverne.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Hvis du har mulighed for det, må du gerne vedhæfte en videoansøgning.

Løn i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 8256 3270.

Søg via linket senest onsdag den 17. august 2022
Der vil blive afholdt samtaler i uge 34.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed