To operatører til døgnbemandet vagtcentral i Fredericia

Joboversigt

  • Udsendt dato
    1. maj 2022
  • Udløbsdato
    19. maj 2022

Job beskrivelse

Vagtcentralen i TrekantBrand er en af landets største kommunale vagtcentraler, og er fortsat i vækst. Derfor søger vi lige nu to ekstra kollegaer til teamet af vagtcentraloperatører.  Så kan du holde hovedet koldt, mens du levere god kundeservice, i et til tider hektisk arbejdsmiljø, så er du måske vores nye kollega.

 

TrekantBrand dækker kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart Vejen, og skaber dermed dagligt tryghed for flere end 250.000 borgere og virksomheder i Trekantområdet. Herudover indgår vagtcentralen i et tæt samarbejde med Vejle Brandvæsen, for hvem vagtcentralen varetager disponeringen af Beredskabet. Vagtcentralen er placeret i Fredericia, og indgår som en del af operationscentret.

Som kommunal vagtcentral løser vi, ud over disponering af beredskabet, mange forskelligartede opgaver for kommuner og andre kunder, samt en række administrative opgaver internt i TrekantBrand.

Som operatør på vagtcentralen løser du i dagligdagen mange forskelligartede opgaver, som håndtering af alarmer, nødkald og telefonbetjening. Herudover løser du en bred vifte af andre mere administrative opgaver, Det er derfor vigtigt at du trives med en omskiftelig hverdag, hvor du sjældent ved hvad den næste opgave bringer.

 

Om stillingen

Du har også en vigtig rolle i den operative styring af beredskabet, og indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer på vagtcentralen, enhederne på skadestederne samt operationschefen, hvor målet er at lykkedes sammen. Du behøver ikke være beredskabsfagligt uddannelse, men vi forventer at du har interesse og lyst til at lære mere om det beredskabsfaglige område.

Vagtcentralen er bemandet med to vagtcentraloperatører døgnet rundt, samt en ekstra operatør i dagtimerne på de fleste hverdage. Herudover er en operationschefen til rådighed hele døgnet.

Den daglige arbejdstid er fra 06.50 – 18.10 og nattevagterne er fra 18.00 – 07.00. Herudover må du forvente, i et vist omfang, at skulle deltage i en række uddannelsesdage samt møder uden for vagt.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • Alarmbehandling (112-alarmer, automatiske brandalarmer, tyverialarmer, nødkald m.v.)
  • Administrativt arbejde som eksempelvis opdatering af instrukser, afrapportering og dokumentation mv.
  • Kundeservice- og telefonbetjening
  • Anden opgaveløsning baseret på dine kompetencer og interesser

 

Din profil

  • Du er serviceminded af natur, både over for kunder og kollegaer
  • Du har et velfungerende overblik og trives med at træffe hurtige beslutninger i komplekse og travle situationer
  • Du er fleksibel og indstillet på at have skiftende arbejdstider (dags og natarbejde), og giver gerne en ekstra hånd ved eks. sygdom
  • Du er skarp til IT og tilegner dig hurtigt nye systemmæssige færdigheder
  • Du motiveres af at gå forrest, og sikre en høj kvalitet i din opgaveløsning
  • Du er god til at have mange bolde i luften og medvirker til et godt samarbejde gennem inddragelse og involvering af dine kollegaer
  • Du har evt. en baggrund fra en lignende vagtcentral, eller du har erfaring med kundeservice og administrativt arbejde, og er villig til at lære nyt

 

Hvorfor skal du søge jobbet som vagtcentral operatør?

Når man møder ind på arbejde ved man aldrig hvad dagen bringer, og alt kan ændres i løbet af få minutter. Arbejdet på vagtcentralen er ofte udfordrende, fordi vores opgaver er så forskelligartede, og det gør at dagene aldrig er ens.

Jeg trives rigtig godt med den afveksling der er på vagtcentralen, hvor arbejdet veksler mellem travle dage og mindre travle dage, og kan få et helt boost når tingene går stærkt. Kombinationen og fleksibiliteten mellem at have både dags- og nattevagter passer rigtig godt til mig.

 Jeg elsker at give en god kundeservice overfor alle vores kunder.

Det gør mig glad når jeg kan mærke jeg gør en forskel for borgerne.

Jeg har rigtig gode kollegaer, og det gør mig glad når jeg kan komme på arbejde og vi har en dag sammen, hvor vi både kan grine sammen, men også supplere hinanden i vores arbejde.

Lene Duholm, kommende kollega

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret på vagtcentralpersonale niveau, efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

 

Samtaler
Vi forventer at holde samtaler mandag den 23. maj 2022.

 

Rekruttering af medarbejdere foregår i samarbejde med Kolding Kommune, som er administrationskommune for Trekantområdets Brandvæsen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9e1c4a65)

Beliggenhed