Tekniske servicemedarbejder – gerne uddannet – søges til Administrativt Fællesskab Frederiksbjerg, Læssøesgades og Langenæs

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Om jobbet:
Har du stærke håndværksmæssige kompetencer? Er du serviceminded og god til at tænke i praktiske løsninger? Trives du med mange opgaver og forskellige samarbejdspartnere, og formår du at følge tingene til dørs – også når det går stærkt? Så er stillingerne som Teknisk Servicemedarbejder hos os måske lige noget for dig…

Det Administrative Fællesskab Frederiksbjerg, Læssøesgade og Langenæs løser bl.a. de byggetekniske opgaver for Frederiksbjerg skole og Frederiksbjerg Dagtilbud, og vi mangler ekstra hænder svarende til 15-20 timer om ugen. Din ansættelse er i første omgang knyttet til Frederiksbjerg skole og dagtilbud.

Den overordnede opgave for Teknisk Service er at drive og vedligeholde skolens og dagtilbuddets fysiske rammer – og dette med stor respekt for skolens og dagtilbuddets hverdag, hvor udgangspunktet er børn og unges læring og trivsel. Det er derfor vigtigt, at du opfatter det som et ekstra plus, at teknisk serviceopgaverne skal løses i bedst mulig sammenhæng med skolens og dagtilbuddets kerneopgave – og dermed de mange børn på matriklerne.

Der er tale om en fast stilling – på ca. 18 timer pr. uge. Det er med tiltrædelse snarest muligt og med reference til vores Tekniske Serviceleder på stedet Douglas Mills.

Din profil:
Som teknisk servicemedarbejder skal du være professionel og stærk i forhold til grundlæggende bygningstekniske kompetencer. Vores kerneydelse består således i at sikre den daglige drift og vedligeholdelse af bygningsmassen og de faciliteter, vi tilbyder til vores børn og unge. Du skal være serviceminded, kunne arbejde fokuseret og være ambitiøs på kvaliteten af dit arbejde. Du skal samtidig være robust og stabil i dit fremmøde, ligesom du forventes at være fleksibel og have gode samarbejdsevner. Du skal således både kunne arbejde selvstændigt OG indgå som en del af det tekniske service-team, som i alt omfatter Teknisk Serviceleder, 4 fastansatte medarbejdere samt 4 aftensværter.

Stillingens funktioner er bl.a.:

·         Daglig vedligeholdelse af skolens og dagtilbuddets bygningsmasse og udearealer, herunder legepladser (hvor vedligeholdelsen af de grønne arealer p.t. er udliciteret), fejning af området, indsamling af affald m.v.

·         Udførelse af reparationer og servicearbejde på bygninger og inventar

·         Opstilling, nedtagelse og klargøring af lokaler 

·         Vi forventer, at du som teknisk servicemedarbejder har følgende kvalifikationer:

·         Har en håndværksmæssig baggrund (eller gode håndværksmæssige kompetencer)

·         Er servicemindet og kan samarbejde med mange forskellige mennesker, både børn og voksne

·         Har en god teknisk forståelse og kan arbejde efter gældende planer og instruktioner – og gerne selv se gode løsninger

·         Har en fleksibel tilgang til arbejdet og kan skifte fokus efter behov i en travl hverdag, hvor opgaverne forventes løst til tiden

·         Kan tale/skrive og forstå dansk

·         Har kendskab til IT på brugerniveau – og gerne flair for nye IT-systemer

·         Har kørekort

·         Gerne ikke-ryger da man ikke må ryge i arbejdstiden

·         Er indstillet på efteruddannelse, når/hvis dette er nødvendigt for arbejdspladsen

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en spændende fast stilling som Teknisk Servicemedarbejder hvor du er fysisk placeret på Frederiksbjerg skole.

Det er i udgangspunktet vores Tekniske Serviceleder, som varetager den daglige koordination og ledelse af Teknisk Service-teamet, men du vil i forbindelse med arbejdet også selv få en bred berøringsflade. Der vil derfor være en forventning om, at du også er god til at samarbejde og løbende bidrager med forslag, der kan kvalificere den samlede opgaveløsning. Desuden er det vigtigt, at aftaler og tidsfrister overholdes, og at du selv medvirker til at holde styr på tingene.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 18 timer pr. uge (eller efter aftale).

Arbejdstiden vil være fra 7.30 – 12.00, 4 dage om ugen.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.

 
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teknisk Serviceleder Douglas Mills på mobil: 4079 8070 eller mail: dmills@aarhus.dk 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedlæg evt. relevante uddannelsesbeviser samt udtalelser og referencer. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 21. august 2022 kl. 20.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Vi opfordrer også kvinder til at søge stillingen.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed