Teamleder til Energistyrelsens Ukraine-program

18. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    4. december 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at genopbygge vores internationale samarbejde på energiområdet med Ukraine? Energistyrelsen har I en årrække samarbejdet med Ukraine om grøn omstilling. Dette arbejdet blev sat i bero i forbindelse med den russiske invasion. Vi står nu overfor at genoptage det bilaterale samarbejde med Ukraine – arbejdet genoptages på helt nye præmisser, derfor søger vi en teamleder med stor politisk tæft og indgående interesse for og viden om det danske energisystem.

Om jobbet Vi søger en profil, der kan løfte rollen som teamleder for vores ukraineprogram. Du er enten generalist med viden om energipolitik eller du har en energifaglig profil og erfaring med teamledelse og projektadministration. Du vil få ansvaret for tilrettelægge og implementere et nyt Ukraine-program, som adresserer den alvorlige situation Ukraine står i på energiområdet, som følge af krigen. Fokus vil være på genopbygning af den ukrainske energiinfrastruktur på både kort og lang sigt.

Den første opgave bliver en nøglerolle i at definere, hvordan et fremtidigt dansk energisamarbejde i Ukraine skal se ud. Dette skal ske i tæt samarbejde med en række myndigheder, rådgivere og andre aktører i både Danmark og Ukraine. Du vil få teamledelsen for de eksperter, der skal bistå Ukraine med deres genopbygning af energisektoren på grøn og bæredygtig vis – forventeligt inden for områder som fjernvarme, energiplanlægning og modellering samt integration af vedvarende energi.

Stillingen er en unik mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraines energiinfrastruktur. Du vil få en meget bred berøringsflade med myndigheder, eksperter og organisationer i både ind- og udland.

Center for Global Rådgivning arbejder med at overføre danske erfaringer til vores partnere. Det er danske erfaringer inden for den grønne omstilling af energisektoren i forhold til vedvarende energi og energieffektivitet. Vi medvirker dermed til en omkostningseffektiv og grøn transition i vores 24 partnerlande.

Arbejdsopgaverne vil være varierede og bl.a. bestå af: Intern og ekstern koordinering, afrapportering, projektstyring, programmering af nye indsatser, kommunikation samt forberedelse af materiale til vores direktion, departement og Udenrigsministeriet.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en reel forskel for Ukraine i deres arbejde med genopbygning af energisektoren.
  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø.
  • Et stærkt fokus på at understøtte global, grøn omstilling på et højt, fagligt og professionelt niveau.
  • Faglig udvikling og opkvalificering inden for teamledelse.
  • En arbejdsplads med sjove og dygtige kollegaer som går på arbejde for, at drive den globale grønne omstilling.

Din daglige arbejdsplads vil være i Energistyrelsen i København. For nuværende er det ikke muligt at rejse til Ukraine, men i takt med at sikkerhedssituationen forbedres, vil der være rejseaktivitet til partnerne i Ukraine.

Om dig Det forventes at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse. Vi forestiller os, at du enten har en samfundsvidenskabelig uddannelse og erfaring med energipolitik eller en energifaglig uddannelse og erfaring med politisk betjening.
  • Har interesse for – og kendskab til – grøn omstilling af energisektoren og dansk og international energipolitik
  • Har politisk tæft og erfaring fra offentlig administration eller fra internationale organisationer, herunder tværkulturelt samarbejde
  • Har gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver og en evne til at indgå i tværfagligt samarbejde – også med eksterne samarbejdsparter
  • Kan forstå, håndtere og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale, både på dansk og engelsk
  • Har erfaring med projektledelse/teamledelse, herunder procesplaner, arbejde med styregrupper, budgetter, håndtering af interessenter, effektmåling mv.
  • Har forståelse for kulturelle forskelle og har mod på at udvikle dit globale mindset Kendskab til energiplanlægning og/eller reguleringsmæssige rammebetingelser i dansk energipolitik, vil være en stor fordel, men er ikke et krav.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 800 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Center for Global Rådgivning Energistyrelsens Center for Global Rådgivning skubber på den globale grønne omstilling gennem tæt samarbejde med 24 lande. Centralt for indsatsen er årtiers succesfuld erfaring med grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Danmark udleder 0,1 procent af de globale drivhusgasser. Derfor kan vores nationale klimaindsats ikke stå alene, hvis vi skal gøre en forskel. Arbejdet i Global Rådgivning bidrager til at accelerere den globale grønne omstilling, og indsatsen er prioriteret som en del af Klimaloven.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som konsulent.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Ulrik Eversbusch på telefon +45 4153 2646 eller [email protected]

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 4. december 2022. Samtaler forventes afholdt i ugerne 49, 50 og 51.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed