Joboversigt
-
Udsendt dato16. september 2023
-
-
Udløbsdato4. oktober 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Kan du skabe engagement og resultater gennem ledelse af medarbejdere? Har du erfaring med udvikling af kultur- og fritidstilbud, som kan komme københavnerne til gode? Så er dette job måske noget for dig.
Om stillingen
Du bliver en del af Biblioteks- og Kulturudvikling, der understøtter udviklingen af Københavns 20 biblioteker og 28 kulturhuse.
Som teamleder i afdelingen vil du stå i spidsen for medarbejderne i biblioteksteamet og stabsteamet, og du bliver personaleleder for i alt ca. 10 medarbejdere. Du kommer til at referere til, og arbejde tæt sammen med, afdelingens øverste leder, der selv varetager personaleledelsen af afdelingens to øvrige teams.
Vores to teams arbejder tæt sammen med resten af Kultur- og Fritidsforvaltningen, herunder biblioteksledere og -medarbejdere i bydelene. Det er derfor vigtigt, at du ser en værdi i at samarbejde og samtidig ønsker at sætte en retning for den fælles udvikling af biblioteksområdet i København. Du vil konkret stå i spidsen for faglige opgaver som fx skolesamarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, koordinering af læsekampagner for bibliotekerne, fundraising til fælles udvikling af bibliotekerne og faglig sparring på politiske sager og oplæg.
Udover personaleledelse og faglig ledelse vil du få til opgave at understøtte og optimere afdelingens administrative processer for bl.a. ferie, sygdom, barsel og rekruttering. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for personaleadministrative opgaver, der kræver en vis systematik og struktur.
Som teamleder får du dermed en bred og spændende opgaveportefølje, der bl.a. tæller
- Personaleledelse og ledelsesadministrative opgaver
- Koordinering af sekretariatssager, fx indstillinger, analyser og beslutningsoplæg til ledelse, direktion og det politiske udvalg Kultur- og Fritidsudvalget
- Bidrag til den faglige ledelse af Københavns Biblioteker som et sammenhængende tilbud
- Rådgivning og sparring om projekt- og udviklingsarbejde på biblioteksområdet, herunder koordinering af arbejdet med udviklingspuljer
- Understøttelse af den fælles udvikling af Københavns Biblioteker
Det er en forudsætning, at du
- Har ledelseserfaring og mod på både personaleledelse og ledelsesadministrative opgaver (gennemført lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav)
- Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- Har erfaring med biblioteker og med at arbejde i en politisk styret organisation
- Er ambitiøs og ønsker at skabe et stærkt bibliotekstilbud til københavnerne
- Er komfortabel med at håndtere variation i opgaverne, hvor nogle skal løses meget hurtigt, mens andre har et relativt langt aftræk
Om os
I Biblioteks- og Kulturudvikling er vi 20 ambitiøse og skarpe medarbejdere, der arbejder hårdt for kultur og biblioteker i København. Vi er både seriøse omkring vores faglige output, men også om de kollegiale input. Vi har i øjeblikket til huse på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade, men flytter snart til andre lokaler i Indre By.
Afdelingens opgaveportefølje rummer i grove træk projektledelse, udviklingsopgaver, analysearbejde og sekretariatsbetjening. Vi er afhængige af gode kollegaers input for at levere resultater, og samarbejdet med ledere og medarbejdere i resten af forvaltningen er afgørende for afdelingens virke.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med kvalifikationer og gældende overenskomst. Stillingen er indplaceret på niveau 4 i Kultur- og Fritidsforvaltningens organisatoriske hierarki.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi ønsker den besat pr. 1. december 2023 eller snarest muligt.
Yderligere information
Vil du videre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Bojer Kooistra på 5162 5303.
Link til Biblioteksplanen 2019-2023: Biblioteksplanen 2019-2023 (kk.dk)
Link til Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026: Kultur og Fritidspolitik 2023-2026
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest onsdag den 4. oktober 2023
Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag den 24. oktober og 2. samtale fredag den 27. oktober.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.