Teamleder med erfaring for arbejdet i en Administrativ Servicedesk

23. september 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    28. oktober 2022


Job beskrivelse

Er du en erfaren personaleleder med interesse for servicering af brugere via telefoner og sagsløsning? Så kom og bliv en del af IT Service. Hos os får du masser af udfordringer, stort ansvar, høj frihedsgrad, dejlige kollegaer og en fantastisk kultur, hvor medarbejderne er vores vigtigste aktiv.

Velkommen til Koncern IT

Du vil blive en del af Koncern IT, IT Service. Som teamleder hos os vil du skulle stå i spidsen for vores Administrative Servicedesk. Du vil komme til at referere til chefen for IT Service, og du vil blive en af afdelingens 5 teamledere med direkte personaleledelse for et team på 18 ud af afdelingens ca. 80 medarbejdere.

Med Koncern IT som arbejdsplads får du et stort ansvar og medbestemmelse. Der er højt til loftet, en uformel tone og mange dedikerede kollegaer. Du vil sammen med de andre teamledere indgå i en ledelsesgruppe, hvor der er rig mulighed for ledelsesmæssig sparring, da vi sætter en ære i at spille hinanden gode.

Som teamleder Simon Krogh siger om afdelingen: ”At arbejde i IT Service er spændende, der er eksempelvis et udviklende læringsmiljø, hvor der er god balance mellem ledelse og IT-faglige opgaver og projekter”.

Dit ansvar bliver at sikre høj service overfor regionens it-brugere

Du kommer til at spille en aktiv rolle i en travl afdeling, som er fagligt og socialt velfungerende. Du er en inspirerende leder, der formår at motivere og give plads og rum til fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter pris på et konstruktivt samarbejde og den gode stemning på tværs af afdelinger. Vi tror på frihed under ansvar, og vi arbejder med at motivere til høj selvledelse og ønsker derfor en leder, som understøtter denne vision.

Vi yder professionel service overfor Region Sjællands brugere. Du bliver teamleder for Administrativ Servicedesk, der håndterer kald og sager fra brugerne.

Du skal forstå og motiveres af optimering og effektivisering af processer og værktøjer for at strømline medarbejdernes daglige arbejde, så vi til alle tider yder en professionel service og leverer til tiden overfor regionens brugere. Du bliver ansvarlig for udviklingen af afdelingen, kompetenceopbygning af medarbejderne og leve op til de mål, der er sat for afdelingen. Du skal kunne sætte dit eget præg på teamet og kunne motivere medarbejderne til høj selvledelse og sikre en god arbejdskultur med et velfungerende arbejdsmiljø.

Det er afgørende for os, at der er en klar struktur og opgaveprioritering, der kan være med til at sikre fremdrift. Opgaverne løses i tæt samarbejde med medarbejderne, kollegaer på tværs af Koncern IT og i tæt dialog med samarbejdspartnere i Region Sjælland. Det er derfor vigtigt, du vægter kommunikation, samarbejde og konstruktiv dialog højt og forstår vigtigheden af alles input til opgaveløsningen – du kan ikke løse din opgave uden.

Er du struktureret, og har du en motiverende ledelsesstil?

Du motiveres af at skabe værdi for it-brugere i deres daglige arbejde og i at være en tydelig og handlekraftig leder samt samarbejdspartner. Vi forestiller os, at du i dag er personaleleder og har en lederuddannelse.

Det er vigtigt for os, du skaber et overblik over teamets opgaver og kompetencer, og at du dermed har et skarpt blik for ressourcestyring. Vi ønsker, at du har erfaring med opbygning og udvikling af en Servicedesk, da vi håndterer omkring 130.000 henvendelser om året.

Udvikling af medarbejdere er vigtig for dig, og du har fokus på et velfungerende arbejdsmiljø, hvor dine medarbejdere trives og motiveres af opgaveløsningen til gavn for regionens it brugere.

Som person er du respektfuld i din adfærd, du forstår, hvad god service er kombineret med evnen til at være resultatorienteret. Du tør gå foran og lede aktivt og er ikke bange for den nødvendige samtale. Du har et positivt udsyn og inspirerer andre med din entusiasme, du er god til at finde løsninger og skabe god stemning blandt andre.

Vil du høre mere?

Der er ansøgningsfrist fredag den 28. oktober 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 44 og 46. Ansættelse forventes 1. januar 2023. Så send meget gerne din ansøgning til os. Vi har planlagt at bruge test mellem 1. og 2. samtale.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte IT Servicechef Pia Warming Fischer på mail pifi@regionsjaelland.dk eller på telefon 29 61 90 41.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed