Joboversigt
-
Udsendt dato19. september 2023
-
-
Udløbsdato29. september 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Det nære sundhedsvæsen er under forandring og udvikling, og det betyder at flere og flere komplekse sygeplejeopgaver lander i hjemmesygeplejen. Så brænder du for sygepleje af høj kvalitet, og vil du sammen med dine sygeplejekollegaer være med til at understøtte borgers mestring og skabe sammenhængende borgerforløb, så er det dig vi søger!
I løbet af en vagt kommer du til at håndtere alt fra bla. sår behandling og medicinhåndtering som dispensering og injektioner, til koordinering og sygeplejefaglige udredninger, og dertil hørende dokumentation. Du kører både ud til borgerne i deres private hjem, men du vil også arbejde dage i en af vores sygeplejeklinikker, hvor borgerne har en tid til behandling.
Desuden er vi optaget af at sygeplejen kommer til at arbejde mere som Teams, stadig som en samlet enhed, men med mere ansvar i det enkelte team.
Hjemmesygeplejen søger sygeplejersker til en fast stilling på 32 -37 timer i ugen. Dag/aftenvagter eller dag/nattevagter eller aften/nattevagter og arbejde hver 4. weekend.
Stillingen er fra den 1. november 2023 eller snarest muligt.
Vi søger sygeplejerske med bred klinisk viden:
- Der kan arbejde selvstændigt og tværfagligt, ud fra mål og visioner for Struer Kommune
- Der kan tage ansvar og bruge erhvervede kompetencer konstruktivt
- Der kan skabe overblik og prioritere opgaver
- Der kan træffe beslutninger og handle tværfagligt forsvarligt i akutte og pressede situationer
- Der er omstillingsparat, fleksibel og loyal i forhold til politiske og ledelsesmæssige beslutninger
- Der er faglig velfunderet, og har en positiv tilgang til opgaverne
- Der har gode relationelle og kommunikative evner
- Der ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
- Der har kendskab til Nexus og fælles sprog III
- Har kendskab til eller lyst til at arbejde med bevillingsdelen på kompression
Vi kan tilbyde:
- En hverdag med høj sygeplejefaglig standard i pleje og behandling af komplekse borgerforløb, pallierende behandling, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom
- Dygtige kollegaer med høj faglighed, åbenhed og humor
- Et positivt arbejdsmiljø hvor vi står sammen og hver især bidrager til det gode samarbejde
- Et spændende arbejdsfelt, hvor arbejdsopgaverne spænder vidt og udvikles løbende
- Fokus på fremtidens sygepleje og de udfordringer vi står over for.
Hjemmesygeplejen har tæt samarbejde med akutteamet, sygeplejeklinikken, udviklingskonsulent, midlertidigt ophold, hjemmeplejen, plejebolig, læger og regionshospitalet.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist den 29.september 2023
Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Pia Timmers på tlf. 51291172
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.