Sygeplejerske til psykiatrisk speciallægepraksis søges

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    31. august 2022


Job beskrivelse

Fra 1. september 2022 starter jeg en ny fuldtidspraksis i psykiatri og søger personale. I første omgang søger jeg efter en sygeplejerske der har erfaring fra det psykiatriske speciale og det vil være en fordel hvis du har specialuddannelsen i psykiatri. Arbejdet giver mulighed for at bruge og udvikle dine psykiatriske sygeplejerske kompetencer og du er med til at bestemme hvordan dit arbejde tilrettelægges. Målgruppen er patienter som er henvist fra egen læge til psykiater, og typisk vil det være patienter som har diagnoser indenfor det affektive spektrum, angst lidelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD, autismespektrum lidelser og i mindre omfang psykosespektrum sygdomme.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde samtaleterapeutisk og har en terapiuddannelse. En del patienter har misbrug som komorbiditet, så det vil være velkomment hvis du har erfaring med at behandle misbrug.

Hovedparten af dine arbejdsopgaver vil være kliniske:

  • Har indledende eller opfølgende patientsamtaler
  • Laver specifikke interviews eller psykometriske tests, f.eks. DIVA, D2 test, hamilton rating o.l.
  • Har terapi patienter
  • Måler BT, puls og vægt
  • Giver NADA

En mindre del af din tid vil gå med at besvare telefon ift. tidsbestilling, receptfornyelse, bestille blodprøver+EKG o.l.

Stillingen er vagtfri og kan være hel- eller deltid afhængig af dit ønske.

Send en kort motiveret ansøgning og vedlæg et CV. Ansøgninger bliver bedømt og kontaktet løbende, så hvis du er interesseret, så skal du skal ikke vente med at sende en ansøgning.

Jeg ser frem til at høre fra dig 🙂

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed