Sygeplejerske søges til stærkt fagligt team i S1, højintensivt afsnit med akut funktion og interventionsteam (IVT)

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    13. januar 2023


Job beskrivelse

Patienter og personale i S1 afsnit søger en sygeplejerske, der vil være med til at nedbringe vold og tvang ved at skabe et helbredende og udviklende miljø, hvor der er rart at være.

Hvis du er helt nyuddannet sygeplejerske eller tænker, at du mangler psykiatrisk erfaring, så skal du ikke holde dig tilbage. Vi har et spændende og udfordrende læringsmiljø i trygge rammer og med gode kollegaer. Du vil få mulighed for oplæring og du kommer igennem et detaljeret introduktionsprogram og tilknyttes mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet.

Afsnit S1 er et højintensivt sengeafsnit S1 med 22 senge, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit og 10 senge i afsnit 32, hvor akutte patienter kan finde ro i en højintensiv skærm i et afstressende miljø, så tvang undgås.

Vi arbejder ud fra en mentaliserings- og recoveryorienteret forståelse og har implementeret de 10 Safewardsinterventioner, som sammen med en udpræget relations- og deeskalerende tilgang, reducerer anvendelse af tvang og arbejdsskader ganske betydeligt og skaber et trygt og sikkert miljø. En vigtig del af arbejdet i S1 indebærer at arbejde forebyggende og reagere tidligt på eventuelle tegn på forværring hos patienterne for at undgå eskalerede situationer.

Som sygeplejerske i S1 vil du blive oplært til at kunne være leder af IVT. IVT assisterer de andre afsnit med at finde løsninger på konflikter eller intervenere, inden de opstår sammen med patienten med henblik på at undgå eskalering, vold og tvang. IVT har også en udekørende funktion, hvor vi hjælper Akutmodtagelsen på Nykøbing F. Sygehus.

S1 er et innovativt afsnit, som profilerer sig af at være på forkant og deltage i spændende udviklingsprojekter, som afføder spændende muligheder for personlig og faglig udvikling. Her er mulighed for at lægge grundstenene til en spændende karriere med et væld af muligheder i en psykiatri under hastig udvikling.

S1 er kendt for en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning, som gør udvikling muligt. Det er et dynamisk miljø med dygtige, skæve, stolte og unikke kolleger, hvor patienterne er i fokus og ikke to dage er ens.

Stillingen er på fuld tid eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 18. januar 2023

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Ansættelsesdato: 1. januar eller 1. februar 2023

Vi glæder os til at høre fra dig!

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed