Sygeplejerske i vagt og weekendfri stilling til velfungerende team på Torstorp Plejehjem og Rehabiliteringscenter

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    22. august 2022


Job beskrivelse

Brænder du for høj faglighed i en spændende hverdag, hvor borgernes trivsel er vores omdrejningspunkt, så har du mulighed for at arbejde på vores midlertidige døgnrehabiliteringspladser 32/37 timer ugentligt

Torstorp Plejehjem og Rehabiliteringscenter har 34 plejeboliger og 16 døgnrehabiliteringspladser samt udekørende rehabiliteringsteam. Vores midlertidige døgnpladser, er fordelt på 2 afdelinger med 8 pladser på hver. Her vil du blive tilknyttet den ene afdeling og indgå i det tværfaglige samarbejde. Vores velfungerende sygeplejeteam dækker hele centret og med dig bliver vi i alt 5 sygeplejersker.

Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på det udekørende team og de midlertidige døgnrehabiliteringspladser. Vi har borgere med alt fra neurologiske, ortopædkirurgiske og medicinske problemstillinger, der tilbydes rehabilitering enten i eget hjem eller på centret.

Overordnet er vores rehabiliteringsopgave at støtte borgerne i et så selvstændigt og meningsfuld liv som muligt. Tværfaglighed er en afgørende forudsætning for at lykkes. Derfor vil du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, bestående af social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, klinisk diætist og sygeplejersker. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi arbejder tæt sammen i det udekørende rehabiliteringsteam og de midlertidige døgnpladser. Det betyder at borgere som starter med et rehabiliteringsforløb på en døgnplads og afslutter det i eget hjem, oplever ét samlet forløb fra start til slut, hvilket giver stor borgertilfredshed og gode resultater.
Som sygeplejerske har du en koordinerende rolle, kliniske sygeplejeopgaver, tværfaglige møder, samtaler, ligesom dokumentation er en vigtig del af dit arbejde.  

Lige nu har vi stort fokus på at kvalificere vores dokumentation.

VI TILBYDER
 

  • En arbejdsplads hvor du bliver en del af et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø
  • 3 dages kompetenceudvikling i efteråret med fokus på det gode borger- og pårørendesamarbejde
  • En hverdag med meget selvbestemmelse og skiftende arbejdsopgaver
  • Et arbejde hvor kreative løsninger er velset og nødvendigt
  • God og individuelt tilpasset introduktionsprogram, også hvis du er nyuddannet

VI FORVENTER:
 

  • Du kan påtage dig fagligt lederskab og mestrer tværfagligt samarbejde
  • Du kan identificere og vurdere komplekse plejeforløb
  • Du arbejder med borgerne i centrum i tæt samarbejde med pårørende.
  • Du går til opgaverne med godt humør og engagerer dig fagligt
  • Har gyldigt B-kørekort

YDERLIGERE INFORMATION
Du er velkommen til at ringe og høre mere om stillingen til:
Daglig Leder Birgitta Lynge Aagren på tlf.: 43 35 27 02
Du er også velkommen til at aftale tid til et uformelt besøg.

Læs mere om os på http://torstorpcentret.htk.dk/  

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR:
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
 
ANSØGNINGSFRIST: mandag d. 22. august og samtaler vil finde sted onsdag d. 24. august

Du bedes sende din ansøgning og CV online.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed