Studentermedhjælpere til Politiker for en dag

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. maj 2022
  • Udløbsdato
    31. maj 2022

Job beskrivelse

Folketingets Administration søger to studentermedhjælpere til Folketingets interaktive rollespil for grundskolens 8.-9. klasser: Politiker for en dag. Du vil få ansvaret for at understøtte og vejlede eleverne igennem rollespillet.

Målet med Politiker for en dag er at øge elevernes kendskab til den politiske beslutningsproces og inspirere dem til at deltage aktivt i det danske demokrati. Politiker for en dag er placeret i et i alt 300 m2 stort lokale på Christiansborg, hvor eleverne selv skal prøve arbejdet som politikere. Du skal være lærerstuderende og min. være i gang med dit 3. semester, eller have anden relevant baggrund inden for læring eller undervisning.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Præsentere og rammesætte spillet og stilladsere elevernes aktiviteter og læring undervejs i spillet
  • Stå for en omvisning i Folketinget, der bygger bro til lovgivningsprocessen og spillets fiktion
  • Styre spillet med det tekniske værktøj, som stilles til rådighed, og sørge for at tidsplanen holdesStå for en opsamling umiddelbart efter spillet, hvor spiloplevelsen evalueres, og hvor eleverne motiveres til det videre arbejde i klassen.

Du vil modtage sidemandsoplæring hos en erfaren underviser, og du kommer selv til at prøve at spille spillet, så du får et indgående kendskab til indhold og proces i Politiker for en dag, inden du selv får ansvaret for en skoleklasse.

Din profil

Du har et stort engagement og en grundlæggende forståelse af målgruppen. Du er udadvendt, og god til at skabe en tydelig og tillidsfuld ramme for eleverne. Du har et godt blik for elevernes indbyrdes relationer og kan differentiere din tilgang til eleverne og deres læring. Du er tydelig i din kommunikation – både i forhold til dine forventninger til eleverne og det faglige indhold.

Det er også vigtigt, at du har et kendskab til Folketingets lovgivningsarbejde og er rutineret bruger af it.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomst mellem Folketingets direktør og CO10/OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i Folketingets Administration. Timelønnen udgør 127,70 kr. med et tillæg på 3,66 kr. pr. time for bachelorer.

Stillingerne skal så vidt muligt besættes fra 15. august 2022 eller snarest derefter, og vil i gennemsnit være på 9 timer om ugen. Spillet kører mandag-torsdag kl. 8.30, 11.00, 13.30 og 16.00 og fredag kl. 08.30, 11.00 og 13.30. Du får 2-3 vagter á ca. 4 timer om ugen, hvoraf de fleste som udgangspunkt vil være mandag-torsdag kl. 16.00 og onsdag kl. 11.00 og 13.30.

Stillingerne er midlertidige med ansættelse indtil medio juni måned 2023 og med eventuel mulighed for forlængelse.

Information og ansøgning

Ring til undervisningsansvarlig Annitta Østrup Madsen, tlf. 3337 5671, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer elektronisk via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 31. maj 2022, kl. 12.00.

Samtaler afholdes i slutningen af uge 23.

Beliggenhed