Studentermedhjælper til kliniske forsøg i Enhed for Lægemidlers godkendelse og tilgængelighed

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    16. august 2022


Job beskrivelse

Er du i gang med en sundhedsvidenskabelig uddannelse og interesseret i at arbejde med opgaver inden for godkendelse og overvågning af kliniske forsøg? Så er du måske den vi søger i Lægemiddelstyrelsens sektion for kliniske forsøg.

Om Kliniske Forsøg
Lægemiddelstyrelsen er Danmarks nationale myndighed for godkendelse og overvågning af lægemidler, medicinsk udstyr og kliniske forsøg. I Lægemiddelstyrelsens strategi er der høje ambitioner om mere samspil med omverdenen og en stærkere international positionering. Visionen er en Lægemiddelstyrelse i europæisk topklasse.

I Kliniske Forsøg arbejder vi med at godkende kliniske forsøg, hvor vi vurderer den dokumentation, der knytter sig til et klinisk forsøg, eksempelvis Investigators Brochure og forsøgsprotokoller. Vi har en rådgivende rolle over for både forskere og lægemiddelindustrien, og vi overvåger igangværende forsøg og formodede bivirkninger, samt underviser og vejleder i regulatoriske regler.

Du kommer til at indgå i vores engagerede og tværfaglige team, som består af toksikologer, dyrlæger, læge, regulatoriske sagsbehandlere, en kontorfunktionær og en farmakonom. Derudover har sektionen tilknyttet 5 studentermedhjælpere. Vi har stærkt fokus på at levere både rettidigt og af høj faglig kvalitet, og vores arbejde er til tider præget af korte tidsfrister.

Dit arbejde
Jobbet indebærer mange forskelligartede administrative opgaver, som er forbundet med godkendelse og overvågning af kliniske forsøg:

  • Oprettelse og journalisering af sager i vores journaliseringssystem
  • Korrespondance med sponsorer for kliniske forsøg
  • Håndtere sagsflow i Lægemiddelstyrelsen
  • Opdatering af den europæiske database over kliniske forsøg, EudraCT
  • Arbejdsopgaverne er beskrevet i vores kvalitetssystem, og du tildeles hovedansvaret for en eller flere opgaver.

Din baggrund
Vi forventer, at du er studerende på sundhedsvidenskabelig uddannelse fx farmaceut, læge eller folkesundhed.

Vi lægger desuden vægt på, at:

  • du er systematisk, har en god ordenssans og får tingene fra hånden.
  • du behersker engelsk og dansk i skrift og tale, og er ikke bange for at tage telefonen, når der er behov for det.
  • du har IT flair og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og fagområder.
  • du arbejder selvstændigt og spørger hvis du er i tvivl.

Om ansættelsen
Arbejdstiden er 8 til 10 timer om ugen, og du planlægger selv din ugentlige arbejdstid som skal ligge indenfor normal kontortid (hverdage fra 9-17).

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer, OAO – Det statslige område.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Mette Andersen på 44 88 92 16 eller Lisa Sofie Wassini på 44 88 95 19.

Er du interesseret?
Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 33.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed