Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    26. august 2022


Job beskrivelse

Vi du med på rejsen, hvor du er med til at vores kunder på DSB 1’ får en ekstra service? Og vil du være en del af et rigtig godt team fyldt med gode kollegaer, så er det dig vi leder efter…

DSB skal over de næste 15 år øge antallet af passagerer markant og forbedre kundetilfredsheden. Det er ambitiøst, og det kræver, at kunderne får samme gode oplevelse, hver gang de rejser med DSB. Vi har derfor brug for flere dygtige kollegaer, der kan sikre at vores kunder på DSB 1’ får den ekstra service, som DSB tilbyder.

Din hverdag
Vores kunder på DSB 1´på Inter City, Lyntog og Lyn+ har betalt for en serviceydelse ombord på toget. De tilbydes kaffe/te, aviser, kildevand samt snacks. Som vores nye medarbejder i cateringen sørger du for at pakke alle relevante varer til togene samt levere dem.

Dine arbejdsopgaverne er bl.a. at

  • Tappe varmt vand
  • Pakke morgenbrød og aviser
  • Pakke trolleyer og units med øvrige varer
  • Ind/udlæsning af varer til/fra togene
  • Oppakning af DSB 1
  • Pakke marmelade, ost og smør til udestationer

Din arbejdsplads vil være i vores Logistikcenter Århus, hvor vi har åbent alle årets dage. Derfor vil du indgå i et vagtrul med både dag, aften- og nattevagter.

Hvem er du?
Du kan lide at arbejde selvstændigt, og det er vigtigt for dig at være omhyggelig og stabil. Selvfølgelig er du god til at samarbejde med dine kolleger og hjælper til, hvor det er nødvendigt. Du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket, selv i pressede situationer, og med dit engagement og positive indstilling, er du klar på forskellige arbejdsopgaver i løbet af vagten.

Øvrige kvalifikationer

  • Du kan tale, læse og skrive dansk
  • Velsoigneret og præsentabel
  • Besiddelse af et lille kørekort
  • Fremvise en straffeattest

Hvad kan DSB tilbyde dig?
I DSB ønsker vi at afspejle det samfund, vi er en del af. Hos os er dit engagement og dine kompetencer det vigtigste – ikke dit navn, køn eller alder. Som ny medarbejder i DSB bliver du også en del af et stort fællesskab, hvor vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og udvikling og værdsætter vores mangfoldige organisationskultur.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine færdigheder på jobbet og gennem kurser og uddannelse
  • Samarbejde med dygtige mennesker og gode kollegaer

Vores personalegode tæller

  • Gratis togkort til DSB
  • Et attraktivt medlemskab til Fitness World
  • 4 årlige gratis togrejser til dig og din familie
  • Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Dansk Industri og Service & Retail.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 26. august 2022. Vi holder løbende samtaler, så send os dit CV og din ansøgning snarest muligt.

Du har også mulighed for at lave en kort videopræsentation på max 1½ min., hvor du kan fortælle om din motivation for at søge jobbet – og hvorfor vi skal vælge netop dig til stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt:
Teamleder Claus Munkholm – 24 68 99 07
Teamleder Thomas Andersen –24 68 08 23
TPL Lars Hammer – 24 68 98 64

Vi glæder os til at læse om dig og din baggrund.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed