Specialsygeplejerske til ambulatorium for børn og unge i alderen 9-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    17. august 2022


Job beskrivelse

Vil du gerne være med til at gøre en positiv forskel for børn med psykiatriske lidelser og deres familier? Så har vi jobbet til dig.

Om ambulatorium for børn og unge i alderen 9-17, B299
Vi er et nyt ambulatorie for børn og unge i alderen 9 til 17 år til udredning og behandling af sygdomme bredt indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske felt.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø. Du varetager opgaverne med høj grad af selvstændighed med mulighed for mono- og tværfaglig sparring.

Vi er stadig i opstartsperioden, og vi arbejder løbende med at forberede og udvikle afsnittet.

Der er rigtig mange børn og unge, der har brug for vores hjælp. Du skal derfor være indstillet på, at du træder ind i en center, hvor tempoet til tider er højt, men hvor kvaliteten af udredning og behandling samt arbejdsmiljøet altid prioriteres.

Hvad kommer du til at lave?
Det er en spændende og alsidig stilling med både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager, hvor der er behov for et mere dybdegående kendskab til barnet og familien.

I forbindelse med udredning vil dine opgaver f.eks. være samtaler med barnet/den unge og/eller forældre, observationer og varetagelse af visse test.

I behandlingen vil du selvstændigt skulle varetage sygeplejefaglige opgaver såsom, psykoedukation til barnet/den unge og forældre, støttende samtaler, samtaler med henblik på vurdering og regulering af medicinsk behandling, somatiske opgaver, samt samarbejde med barnets øvrige netværk.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet sygeplejerske med specialuddannelse indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Du har børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og erfaring med inddragelse af familie/pårørende.

Du har et højt fagligt engagement og har lyst og evne til at arbejde med børn, som har komplekse psykiske vanskeligheder. Du har evnen til at arbejde selvstændigt og kan planlægge og sikre effektive udrednings- og behandlingsforløb sammen med øvrige behandlere samt patientens familie.

Du har gode samarbejdsevner, kan reflektere og er udviklingsorienteret. Du er fleksibel i opgaveløsningen og indstillet på at bidrage aktivt til afsnittets faglige udvikling.

Du har lyst til et tæt tværfagligt samarbejde og er indstillet på i dagligdagen at indgå i en tæt arbejdsrelation i personalegruppen. Du har samtidig mod på at være med til at udvikle samt afprøve, nye forbedrede arbejdsgange.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion
    Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage jobbet. Vi prioriterer derfor en grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig i din første tid, så du bliver fortrolig med dine opgaver og afsnittet.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
    Du udvikler dine faglige kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje og du sparer med erfarne kollegaer. Vi får sammen et overblik over dine kompetencer og udarbejder en udviklingsplan, så du ved, hvad der forventes af dig.

Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling med start den 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og ligger i dagtiden mandag – fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende specialpsykolog Benjamin Mac Donald, benjamin.mac.donald@regionh.dk, 23 44 58 59 eller konstitueret afdelingssygeplejerske Christina Sterlie på christina.egsgaard.sterlie@regionh.dk, på 20 48 78 65.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 17. august 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. august 2022, mellem kl. 8.30 og 14.00.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed