Socialrådgiver søges til Børne og Unge Center Vejle Fjord

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    18. august 2022


Job beskrivelse


Socialrådgiver søges til en fast stilling på 25 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. oktober 2022.

Vi er en dynamisk og udviklingsorienteret institution, der ønsker at udvide vores team af socialrådgivere, da en af de ansatte socialrådgivere, skal varetage andre opgaver som ex. psykoedukative gruppeforløb med vores børn.

Børne og Unge Center Vejle Fjord er en socialpædagogisk specialinstitution for børn og unge i alderen 2 – 18 år med socio-emotionelle vanskeligheder og/eller med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har 7 døgnafdelinger som er psykologens primære fokusområde, derudover består BUCVF af en intern skole med også eksterne elever, en enhed der arbejder hjemme i familierne, samt en afdeling der varetager opgaver med støttet og overvåget familiesamvær. Vi bruger konstant vores faglighed til at løse opgaver for kommunerne med afsæt i de enkelte familier og barnets behov.
Vi er normeret til 43 døgnpladser og 42 elever på skolen.Om jobbet
Som socialrådgiver på Børne og Unge Center Vejle Fjord bliver du en del af en faglig stab med 2 andre socialrådgivere og 2 psykologer.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være at

  • Varetage det overordnede samarbejde med familierådgiverne i de enkelte sager.
  • Organisere og planlægge møder, rapportskrivning og interne konferencer.
  • Forestå rapportskrivning på baggrund af pædagogernes oplæg.
  • Forestå dataindsamling og behandling heraf.
  • Være sparringspartner for personale/ledergruppen i socialfaglige spørgsmål.
  • Samarbejde med eksterne samarbejdsparter – herunder UU-vejleder, PPR, TCBU.
  • Afdække ressourcer i og sammen med familie og netværk.
  • Værre medskabende i at udviklingsarbejdet foregår i et anerkendende, inddragende og ressourcefokuseret miljø, samt ved at benytte relevant viden og evidensbaserede metoder.

Vi søger en socialrådgiver, der:

  • Er uddannet socialrådgiver.  
  • Kan bevare overblikket og arbejde hele vejen rundt om barnet og familien.
  • Kan arbejde empatisk, struktureret og anerkendende.
  • Har humor og let til smil.
  • Er en god og loyal teamplayer.
  • Er god til og kan lide at formulere sig skriftligt.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Kan arbejde fokuseret og målrettet.
  • Er enig i institutionens Fælles Faglige Fundament.

Vi tilbyder

  • En velfungerende og engageret organisation i stor udvikling.
  • En organisation der har fokus på høj faglighed og udvikling heraf.
  • En organisation der i alle opgaver arbejder ud fra et fælles fagligt fundament bestående af formulerede menneskesyn, værdisæt og teoretiske referencerammer.
  • Et værdisæt der bl.a. er baseret på en anerkendende tilgang, såvel i opgave, som ift. børn, unge, forældre og kollegaer.
  • Høj grad af uddelegering.
  • Engagerede kollegaer som forventer modspil.

Du kan læse mere om os på www.bucvf.dk

For yderligere information kontakt afd.leder Karina Arvidsen tlf.nr. 24 61 34 78 eller socialrådgiver Rikke Kierstein tlf.: 60 67 70 71.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.Børneattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen Send ansøgning. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=236d9ee9)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed