Socialrådgiver/Socialformidler til Familieafdelingen – Børnehandicap

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    22. august 2022


Job beskrivelse

Er du vild med faglige udfordringer? Ønsker du dygtige og søde kollegaer? Og har du lyst til at være med i en velfungerende Familieafdeling, så er det DIG, vi mangler!

Vi søger 2 nye kollegaer til Specialgruppen i Myndighedsteamet. Vi arbejder med børn og unge med funktionsnedsættelser. Vores børn, unge og deres familier kan have mangeartede udfordringer, hvorfor du vil få rig mulighed for at jonglere mellem den handicapspecifikke viden og det socialfaglige helhedssyn. Din hverdag vil blive beriget med borgersamtaler, juranørden, børnefaglige undersøgelser, faglige drøftelser og en konstant dygtiggørelse af egne kompetencer.

Vi vil gerne være mere nærværende i sagsbehandlingen og synlige over for børn og familier. I teamet er vi derfor nysgerrige på, hvordan vi kan arbejde, så vores faglighed og menneskelige ansigt er med.

Halsnæs Kommune er en mindre kommune. Det betyder, at det lokale samarbejde med daginstitutioner og skoler er nært og overskueligt. Det gør det muligt at arbejde med inddragelse af netværk tæt på barnets hverdag.

Halsnæs Kommune satser på lokale løsninger. Udover de specialiserede eksterne tilbud til børn med funktionsnedsættelser, er vores primære samarbejdspartnere Familiehuset i Frederiksværk, de lokale daginstitutioner og skoler, vores lokale aflastningstilbud samt vores lokale special- og behandlingsskole. Vi kan derfor tilbyde stærke relationer til lokale og tværfaglige kollegaer, som sammen med dig skaber de bedste arbejdsbetingelser.

Myndighedsteamet er en del af Familieafdelingen, der består af i alt 4 teams: Visitation, Forebyggelse og tidlig indsats, myndighedsteamet og anbringelsesteamet. Alle teams har egen teamleder, og der er en leder af hele Familieafdelingen. Ledelsen prioriterer høj tilgængelighed, tæt sparring, faglig udvikling og samarbejde på tværs i afdelingen. 

Sagsstammerne består af børne og unge- handicap/social sager og enkelte anbringelsessager. Vi søger at tage hensyn til, at dine faglige interesseområder afspejles i din sagsstamme.

Hvem er vi?

I Myndighedsteamet er vi 18 familiesagsbehandlere, 1 fagspecialist for specialteamet og 1 teamleder. Vores faglige og kollegiale miljø er noget, vi sammen skaber. Vi har humor, er rummelige og ærlige. Vi holder teamdage udenfor kommunen og har fast supervision.

Vi vil gerne invitere dig med til

  • At arbejde i et fagligt miljø med gode muligheder for kollegial og ledelsesmæssig sparring.
  • At arbejde på en arbejdsplads, hvor vi videreudvikler vores kompetencer sammen.
  • At udvikle et fagligt miljø, der ser på helheden i familiens situation.

Specialgruppens opgaver er:

  • At behandle henvendelser vedrørende familier til funktionsnedsatte børn og unge.
  • Målgruppevurderinger for ydelser iht. LSS §§ 32A, 41, 42, 44, og 84.
  • At træffe afgørelser om kompenserende ydelser i forhold til handicappede børn og unge.
  • At følge op på ovennævnte foranstaltninger iht. servicelovens bestemmelser.
  • At udarbejde børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler, handleplaner og opfølgninger.
     

Vi forventer:

  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • At du kan se din udvikling i en helhedsorienteret sagsbehandling, der nedbryder grænserne mellem sociale sager og handicapsager, med respekt for specialviden.
  • At du kan prioritere dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt.
  • At du sætter pris på tæt ledelsesmæssig opfølgning.
  • At du kan gøre opmærksom på, når du har behov for faglig støtte.
  • At du har gode IT-kompetencer og kan lide administrativt arbejde.  
     

Vi tilbyder

  • Tæt faglig sparring ved leder, fagspecialist og kolleger.
  • Der er ansat en fagspecialist specifikt med fokus på børnehandicap.
  • Stort fokus på metode og kompetenceudvikling.
  • 18 dygtige kolleger i Myndighedsteamet og en teamleder.
  • 50 dygtige kolleger i den samlede Familieafdeling.
  • Et ambitiøst miljø.
  • Mentorordning.
  • Ekstern supervision.
  • Et omsorgsfuldt og udviklende fagligt miljø.
  • Vi har DUBU, som IT-system og anvender ICS og LØFT.

Vi arbejder på Rådhuset midt i Frederiksværk. Der er ikke kø på vejen om morgenen eller om eftermiddagen. Der er en rar og uhøjtidelig stemning på Rådhuset.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.

Ansøgningsfrist 

Mandag den 22. august 2022 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler 

Der afholdes samtaler torsdag den 25. august 2022.
 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Heidi Eldov på telefon 51 67 55 56 eller teamleder Pia Groth Andersen telefon 21 17 93 13.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed