Socialfaglig konsulent søges til toneangivende konsulentvirksomhed!

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    11. december 2022


Job beskrivelse

Vi har i Riedl&Co meget travlt med vildt spændende opgaver for vores mange kunder. Derfor søger vi nu vores næste kollega.
Vi er en konsulentvirksomhed, og det skammer vi os ikke over. Vi er specialisterne i Danmark, når man taler om ”Socialfaglige Indkøb”.

Riedl&Co har både kommuner og socialfaglige virksomheder/leverandører/aktører som kunder – i hele landet!
Vi arbejder med at professionalisere den måde 55milliarder årligt forvaltes på socialområdet. Kommunernes indkøb (match/visitering) af alle tænkelige sociale indsatser.

Riedl&Co yder således både rådgivning til landets kommuner og sociale tilbud. Her arbejder vi bl.a. med fokusområder omhandlende prissætning af ydelser, udarbejdelse af indsatsbeskrivelser, kapacitetsstyring, kontrakter til regulering af samarbejdet om borgersager samt ansættelsesvilkår for leverandørers medarbejdere, GDPR, dokumentation og evalueringer samt progressionsmålinger af indsatserne hos leverandørenderne, samt undervisning målrettet den enkelte kunde.

Du er en kapacitet på voksen socialområdet!
Du må gerne være uddannet socialrådgiver. Vigtigt er dog, at du har et indgående kendskab til det specialiserede voksen-socialområde, med særligt fokus på Servicelovens §§ 84, 85, 104, 107 og 108, herunder målgrupper, metoder og forvaltningen af lovgivningen i praksis.
Dit kendskab til det kommunale ”landkort” hvad angår processer, rollefordeling, socialjura og kompetencer er vigtigt.
Du er også en kærlig, humoristisk og pragmatisk kollega, der elsker når både komplicerede opgaver og lange arbejdsdage kan foregå med en lethed i samarbejdet og i en uhøjtidelig tone.
Du har en høj arbejdskapacitet og er både kreativ, struktureret og fleksibel.
Både i rollen som konsulent og underviser er du tryg, for vi afholder både netværksarrangementer og uddannelser. Her skal du også kunne bidrage med oplæg alene og sammen med dine kollegaer og evt. eksterne konsulenter.
Du er en dygtig formidler af Riedl&Cos arbejde – tydeligt ved både rapportskrivning og ved mundtlige præsentationer til vores kunder.

Riedl&Co kan tilbyde dig gode kollegaer og byens (Odenses) fedeste kontorarbejdsplads midt på havnen.
Vi har betalt frokostpause, fin løn, sød lakrids og er en røgfri arbejdsplads.
Vi er ærlige og direkte, ordentlige og ikke ret højpandede.

Stillingen er på 30-37 timer pr. uge alt efter ansøgers ønske.

Som del af ansættelsesprocessen vil der være en samtale og herefter en 2. samtale som indeholder drøftelse af en case.

1. Samtale: onsdag d. 14 December 2022
2. Samtale/case: onsdag d. 21 December 2022

Riedl&Co er toneangivende i debatten vedrørende kommunernes indkøb på det specialiserede socialområde.
Vil du være med? – og kan du se dig selv i ovenstående, eller har du måske bare nogle indledende spørgsmål?

Lad os høre fra dig

Ansøgningsfrist 11. December

Forventet ansættelse (senest) pr. 1. Februar 2023.

Ansøgning sendes til:

[email protected]

Ved spørgsmål, kontakt:

Kasper Riedl –
TLF: 29806000

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed