Social- og sundhedshjælper til dag- og aftenvagt på Absalonhus Plejecenter

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    24. august 2022


Job beskrivelse

Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre, og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling? Så er du måske vores nye social- og sundhedshjælper.

Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter.

Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger og deler viden og kompetencer.

Aktuelt arbejder vi med at udvikle kvaliteten og højne fagligheden gennem PDSA-modellen, hvor vi især har fokus på dokumentation, medicin og hygiejneaudits samt forebyggelse af indlæggelser gennem tavlemøder og triagering. Derfor søger vi en social- og sundhedshjælper.

Vi værdsætter, at du

  • trives med at arbejde med ældre mennesker og er stolt af dit fag
  • som dagvagt er kontaktperson for tre til fire beboere
  • som aftenvagt kan overskue en etage med 12 beboere
  • bidrager til, at der er et hyggeligt miljø, når maden serveres
  • lytter og aflæser beboernes behov og ønsker og selvstændigt tager initiativ til at løse opgaverne
  • har erfaring med at orientere dig og dokumentere ved brug af Cura
  • har en høj arbejdsmoral, hvor du møder på arbejde med masser af imødekommenhed og godt humør
  • har et godt overblik, arbejder målrettet og evner at prioritere
  • kan deltage i uddannelse af vores elever, studerende og vores timelønnede på Absalonhus

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, som

  • giver dig mulighed for deltagelse i faglige og arbejdsmiljørelaterede arbejdsgrupper
  • har fokus på tillid, ansvar og respekt for beboere og kollegaer
  • er i udvikling og med fokus på faglighed, kvalitet og værdier
  • er rummelig og har højt til loftet med plads til forskellighed

Praktisk information
Stillingen er på fuldtid med et ugentligt timeantal på 32-37 timer og med arbejdsweekend hver 3. uge for dagvagt. For aftenvagt er den gennemsnitlige arbejdstid 28 timer ugentlig med en arbejdsweekend hver 2. uge.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse er den 1. september 2022 eller snarest.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Janken på 2343 1487 eller afdelingsleder Else Marie Andersen på 2365 6027. Du er også velkommen til at komme på besøg, hvis du er nysgerrig på, hvem vi er. Du kan læse lidt mere om os her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 24. august 2022
Der afvikles løbende samtaler og slutdato for samtaler er den 29. august 2022.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed