Social- og sundhedsassistent til Ældrecenter Dalvangen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    17. oktober 2022


Job beskrivelse

Engageret social- og sundhedsassistent søges til Ældrecenter Dalvangen afdeling C

Vil du være med til at gøre en forskel? Tænker du, at livet leves hele livet og hele døgnet? Så kan det være, at du er vores nye social- og sundhedsassistent.

Vi søger en stabil og motiveret medarbejder, der har lyst til at være en del af vores team. Du kender dit kompetenceområde og arbejder konstruktivt med opgaveløsningen indenfor helhedsplejen. 

Stillingen er på 32-35 timer med vagt hver tredje weekend.

Vi ønsker en kollega, der har interesse for den ældre borger. Du ser beboernes glimt i øjet, også når det ikke er der. Du kan lide at arbejde rehabiliterende og har fokus på mestring og udfoldelse i dit samarbejde med beboeren. Du formår også at inddrage beboernes pårørende og støtter op om det gode liv på ældrecenteret. Du vil gerne være med til bevare og skabe et godt arbejdsmiljø med åben dialog og mulighed for udvikling for den enkelte og den samlede personalegruppe. Du og dine kollegaer er med til at skabe livskvalitet i beboerens hjem.

På afdeling C bor der 22 beboere. Vi arbejder med den personcentreret omsorg, og vi bestræber os på at skabe nærvær og nærhed i dagligdagen, så beboerne føler sig inkluderet og tilknyttet. Vores kerneopgave er mestring og udfoldelse, at støtte og samarbejde med den enkelte beboer, for at give beboeren et meningsfuldt liv. Vi har mange samarbejdspartnere, rehabiliterings fysioterapi, aktivitetsmedarbejdere, lægerne, pårørende og de frivillige på centret.

Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der består af social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi tilbyder grundig introduktion og en løbende kompetenceudvikling.

Ældrecenter Dalvangen er et ældrecenter ligger centralt i Glostrup Kommune i dejlige grønne omgivelser. Vores ca. 100 borgere har meget forskellige behov og kompleksitet, både fysisk og psykisk. Ældrecenter Dalvangen har en stor café, frisør og et aktivitetscenter. Desuden er Dalvangens Venner – vores frivillige – med til at skabe et miljø med masser af aktiviteter og underholdning.

Stillingen er ledig til besættelse 1. december 2022 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst. Efter aftale indhenter vi referencer og straffeattest inden ansættelsen.

Ansøgningsfrist: den 17. oktober 2022. Vi afholder samtaler løbende.

Ønsker du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte

afdelingsleder Susanne Christensen Tlf. 2491 6153, mail: susanne.christensen2@glostrup.dk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed