Social- og sundhedsassistent i nattevagt til plejecenter Hørgården

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    19. august 2022


Job beskrivelse

Arbejder du bedst, når andre sover? Er du velfunderet og har de relationelle, pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer på plads?

Plejecenter Hørgården søger en social- og sundhedsassistent til stilling i nattevagt. Vores nye kollega skal se det som den vigtigste opgave at medvirke til, at beboerne oplever tryghed og tillid til at få den hjælp og støtte, de har behov for i nattetimerne.

Om Hørgården
Hørgården er et nyrenoveret plejecenter med 193 borgere, hvoraf de 38 pladser er MPO. Plejecentret er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi er en arbejdsplads i udvikling og et hus med mange alsidige muligheder. Stillingen er på 3. sal i vores nye moderniserede bygninger med velfærdsteknologi og godt arbejdsmiljø og plads til 45 borgere.

Vi holder tavlemøder, hvor vi arbejder med kvalitet, som skal give mening for borgerne. Vi er profilplejecenter med trivsel gennem sport og leg, og i 2015 blev vi senioridrætscenter under Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Om stillingen
Som nattevagt er du ansvarlig for borgerne på egen etage og arbejder tværfagligt med de øvrige nattevagter i huset.

Vi forventer, at du

  • brænder for at gøre en forskel og yder personcentreret omsorg
  • tilrettelægger og udfører pleje- og omsorgsopgaver til teamets borgere
  • er vedholdende, indlevende og med humoristisk sans
  • er medansvarlig for at udvikle vores læringsmiljø og bringe vidensdeling i spil
  • har overblik og er fleksibel, da det er en stor arbejdsplads med flere teams som arbejder på tværs
  • både i dine tanker og handlinger udviser empati

Derudover er du ansvarlig, kan lide udfordringer, har erfaring med dokumentation og kan anvende it på brugerniveau. Og så skal du trives i et job, hvor du arbejder meget selvstændigt.

Vi tilbyder

  • et engageret leder- og medarbejderteam
  • en attraktiv og ambitiøs arbejdsplads
  • et selvstændigt job med udstrakt grad af indflydelse på og ansvar til at udvikle og tilrettelægge egne opgaver
  • et arbejdsmiljø med masser af faglige udfordringer
  • at du løbende kan få faglig sparring og muligheder for at udvikle dine kompetencer og tilegne dig nye

Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads, gratis parkering, fælles personalearrangementer og rigtig godt kollegaskab.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem FOA og Københavns Kommune med udgangspunkt i Ny Løn.

Nattevagtsstillingen er med en ugentlig arbejdstid på 28 timer, og den er til besættelse fra den 1. september 2022 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Connie Lemvig på 3055 8543 efter den 9. august.

Søg via linket senest fredag den 19. august 2022

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed