Skolesekretær søges til Rask Mølle Skole – fast stilling

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    25. august 2022


Job beskrivelse

Om jobbet

Vi tilbyder nu en spændende og attraktiv stilling som skolesekretær på Rask Mølle Skole i Hedensted Kommune. Der er tale om en fast stilling på 32 timer med tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. oktober 2022. Den ugentlige arbejdstid vil være på ca. 34 timer, da arbejdet er placeret på ca. 42 uger på årsbasis.

Din profil

Er du en administrativt dygtig, imødekommende, humørfyldt og fleksibel skolesekretær, som kan bevare overblikket i en travl og afvekslende hverdag, ja så er du måske lige den vi står og mangler.

På Rask Mølle Skole vil du som sekretær blive en del af et stærkt, administrativt team samt en vigtig samarbejdspartner og krumtap for skolens ledelsesteam. Du vil blive en del af et stærkt og humørfuldt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og kommunikation med ansatte, ledelse, forældre og elever er en naturlig del af hverdagen. Sekretærfunktionen varetages i et tæt samarbejde med vores anden skolesekretær.

Konkret vil jobbet typisk omhandle:

  • Økonomiopgaver som bogføring, budget, budgetopfølgning m.m.
  • Personaleadministration
  • Elevadministration
  • Kommunikation med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Ajourføring af interne dokumenter, Aula, TRIO, TEA, kalender
  • Administrere og varetage vikardækning i IST-vikarmodul
  • Administrering af afgangsprøver m.m.
  • Ad hoc-opgaver for ledelsesteamet

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kommunom eller har anden relevant kontoruddannelse og/eller erfaring fra lignende stilling
  • Er administrativt dygtig og har flair for at bruge nye IT-systemer. Du vil bl.a. skulle bruge KMD OPUS, TEA, TRIO, Aula, KMD Institution m.m.
  • Er udadvendt, imødekommende, humoristisk og god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret og er god til at prioritere dine opgaver
  • Evner at bevare overblikket i en meget omskiftelig og til tider hektisk hverdag med mange afbrydelser
  • Kan lide at samarbejde med andre og bidrage til en god stemning og et godt arbejdsmiljø
  • Er klar til at løse opgaven omkring vikardækning i tæt samarbejde med vores viceskoleleder – herunder i perioder at modtage sygemeldinger om morgenen omkring kl. 7.00 – opgaven kan løses hjemmefra
  • Er klar på at byde ind på ad hoc-opgaver

Derfor skal du vælge os

Rask Mølle Skole er en velfungerende, almen folkeskole med tilknyttet kommunalt specialtilbud. Beliggenheden er blot 25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus. Skolen har ca. 390 elever, hvoraf 50 p.t er tilknyttet vores kommunale specialtilbud.

Vi kan tilbyde:

Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige, gode og humørfyldte kollegaer fra både almen- og specialdelen, hvor du får rig mulighed for at bringe dine administrative og kommunikative kompetencer i spil.

Du vil udvikle dig og blive udfordret på din egen faglighed i en afvekslende og alsidig hverdag, hvor du får en bred social berøringsflade.

Rask Mølle Skoles vision og værdigrundlag:

  • Vi tør dyrke forskelligheden, fagligheden og værne om mangfoldigheden
  • Vi er en skole, der forbereder eleverne til at tage aktivt del i et globaliseret samfund

Værdigrundlag:

  • Ansvarlighed og gensidig respekt gennem dialog

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse iht. gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Frank Forsberg Petersen, skoleleder, Rask Mølle Skole, 2420 0692

Knud-Erik Andersen, viceskoleleder, Rask Mølle Skole, 2499 3003

Ansøgning

Vil du være en del af dette, og kan du leve op til ovenstående forventninger, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning, CV med billede, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er senest den 25. august 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler på Rask Mølle Skole tirsdag d. 30. august i tidsrummet kl. 13 – 17. Vi vil dog læse ansøgninger løbende. Du vil blive kontaktet pr. telefon og indkaldt til samtale, hvis du kommer i betragtning til jobbet.

Der indhentes børne- og straffeattestattest.

Vi håber dette har fanget din interesse og ser med glæde frem til at modtage din ansøgning.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed