Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    26. august 2022


Job beskrivelse

Da en af vores dygtige pædagoger flytter landsdel, skal vi finde en ny voksen til vores skønne 2. klasser. Du skal kunne starte 1. oktober, og stillingen er på 30 – 37 timer.

Vi søger en pædagog, som er fagligt stærk, moderne i sin tilgang, og som har sin nysgerrighed på praksis intakt.
Vi kan tilbyde en skole i rigtig god udvikling, med et højt fagligt niveau. Vi har en nyrenoveret indskoling med fokus på læringsmiljø fremfor traditionelle klasseværelser, og et udeareal med ny legeplads og mange muligheder. Vi ligger tæt på både sø og skov og med offentlig transport i baghaven.

Vi tror på, at skole er noget vi laver sammen, så vi prioriterer det gode samarbejde og holder ugentlige møder med både lærere og pædagoger. Vi vil gerne udfordre rammerne for hvad vores skole kan for at tilgodese alle elever. Vi synes, at det er vigtigt at fastholde børnenes nysgerrighed i forhold til læring, så derfor vil vi gerne indtænke børnene som aktive medspillere i læringsmiljøet. Det er vigtigt for os at skabe en skole for alle, vi vægter inkluderende læringsfællesskaber højt, og har øje på vores elevers ressourcer.

Vi har fokus på at finde den helt rette til vores skole, derfor prøver vi at være fleksible og finde de gode løsninger i forhold til planlægning af arbejdstiden. Lad os snakke om det. Arbejdstid vil være ca. 40/40/20 imellem skole, SFO og møder/forberedelse, der være én ugentlig lukkevagt til 17.00.

Stillingen er fuldtid, men vi er til at forhandle med hvis du vil arbejde mindre.

Stengård Skole er en 2 sporet skole på ca. 550 børn og tæt på 70 ansatte, som ligger i hjertet af Gladsaxe – Vi har en ambition om at lave skole og SFO i verdensklasse.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre nærmere eller har spørgsmål, så kontakt faglig leder Thomas Willer på telefon 27 28 91 12 eller mail thwije@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist
Fredag 26 august.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed