Skal du have et SABBATÅR inden studiestart!….. Så har vi et spændende job til dig i Ringkøbing

Joboversigt

  • Udsendt dato
    19. november 2022
  • Udløbsdato
    5. december 2022


Job beskrivelse

I de fleste tilfælde er der fuld enighed mellem forældre om bidrag, men nogle gange skal forældre have lidt hjælp, det er her du kommer ind i billedet!

Sagsbehandlere til en vigtig samfundsopgave
I kontoret Familieret er vi specialiseret i faderskabssager og bidragsområdet. Vi dækker hele landet. Vi behandler sagerne fra starten af med journalisering af ansøgningen til afgørelsen til borgerne. I nogle sager indgår der telefonisk kontakt, mens andre sager skal sendes videre til Familieretten.

I alt sagsbehandler og træffer vi afgørelse i ca. 17.000 sager om året, så ja, vi kan godt have lidt travlt indimellem, men vi er altid fælles om opgaveløsningen.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
Familieret består i alt af 45 kollegaer som er inddelt i 6 teams bestående af forskellige fagligheder herunder jurister, kontorfunktionærer og et par enkelte jurastuderende.

Vi forventer ikke, at du vil kunne løse opgaverne fra dag et. Derfor sørger vi for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt. Ud over vores daglige drift er vi i gang med at optimere vores processer og arbejdsgange.

Du vil opleve, at kontoret har stor fokus på balancen mellem kvaliteten i arbejdet og effektiviteten gennem både produktion- og forbedringsmål. Og faktisk øver vi os dagligt på ikke at bruge ordet ”plejer”!

Du vil blive en del af en kultur, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde, uformel omgangstone, masser af faglig sparring og godt kollegaskab.

Hvem er du?
Det afgørende er ikke din baggrund, men din personlighed. Du har måske brug for en pause i dit studie eller er blevet student i sommer, og søger nu et job i dit sabbatår. Det vigtigste er, at du:

  • motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus.
  • kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre.
  • arbejder effektivt og struktureret.
  • kan udtrykke dig klart i tale og skrift på dansk.
  • drives af at arbejde efter fælles mål.
  • flair for brugen af it-systemer
  • trives i sociale sammenhænge og vægter godt kollegaskab højt.

Ansøgning, kontakt og løn
Kan du se dig selv som sagsbehandler hos Familieret, så send os din motiverede ansøgning med CV, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på Familieretshusets hjemmeside senest den 5. december 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 12. december 2022.

Tiltrædelse er snarest mulig. Stillingen er tidsbegrænset af et års varighed og er på fuld tid.

Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Udover det kan hjemmearbejdsdage aftales under samme forudsætning.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing og ansættelsesområdet vil være Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige. Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og ITmedarbejdere.(HK).

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Liselotte Santarelli på telefon 51634540 eller funktionsleder Karin Lemming på telefon 5163 4115.

Yderligere oplysninger
​Du kan også læse mere om Familieretshuset arbejdsopgaver på www.familieretshuset.dk.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed