Rybners søger svejsefaglærer til Rescue Center Denmarks kursusafdeling

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    31. december 2022


Job beskrivelse

Rybners Kursuscenter har en af Danmarks største og førende svejseskoler, hvor vi laver kurser og certificeringer indenfor alle områder i svejseindustrien.

Vi er samtidig inde i en rivende udvikling indenfor den grønne omstilling, hvor der til stadighed stilles større krav fra virksomhederne om kvalificeret arbejdskraft. Som følge af dette søger vi derfor en alsidig svejsefaglærer på fuld tid til vores svejseafdeling der udover timelærer pt. tæller 4 svejsefaglærer og 1 værkstedsassistent på fuld tid, samt 1 værkstedsassistent på nedsat tid.

Offshore aktiviteterne og underleverandørerne til disse udgør en betydelig del af Svejsecentrets kunder og opgaver ligesom naboskabet til offshore vind og olie & gasindustrien har betydet og fortsat betyder meget for udviklingen i afdelingen der i dag har kursister fra adskillige europæiske lande. Ligeledes fylder kurser til fjernvarme og kedelindustrien meget i vores værksteder.

Stillingen indebærer fortrinsvis undervisning i vores åbne værksted inden for efter- og videreuddannelse af voksne, samt kurser for vore elever på erhvervsuddannelserne. 

Faglige kvalifikationer

  • Faglig uddannelse inden for jern og metals fagområder
  • Uddannet eller påbegyndt uddannelse som svejsespecialist eller svejseinspektør vil være at foretrække
  • Certifikatsvejser på rørniveau inden for elektrode, MIG, MAG og TIG, eller så bredt som muligt
  • Relevant praktisk erhvervserfaring, hvor du har omsat din teoretiske viden til praksis i forbindelse med eksempelvis kontrol og/eller overvågning
  • IT på brugerniveau

Personlige kvalifikationer

  • Interesse i at udvikle dine kompetencer
  • Kan lide at arbejde med mennesker
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Et positivt og humanistisk livssyn
  • God til at kommunikere og skabe tillid og respekt om din person

Vi tilbyder

  • Et job i et velfungerende selvstyrende team
  • Et godt arbejdsmiljø med masser af muligheder for såvel faglig som personlig udvikling
  • En arbejdsplads som er på forkant med udviklingen inden for svejseområdet og arbejdsmiljøet derunder
  • Attraktiv pensionsordning

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007 og Cirkulære om aftaler om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022.Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved ansættelsen foreligger en tilfredsstillende straffeattest og en blank børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på SØG JOBBET.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe uønsket Post.

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Samtaler afholdes løbende.

Rybners

På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan.

Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed