Regionsklinik Sindal søger konsultationssygeplejerske

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    12. oktober 2022


Job beskrivelse

Vi søger sygeplejerske, der har lyst til en fast ansættelse i Regionsklinik Sindal fra d.1. november 2022 eller hurtigst muligt. Ansættelsesbrøken er som udgangspunkt på fuldtid, men har du andre ønsker, er vi åbne for dette.

Klinikkens åbningstid er alle hverdage mellem 8 – 16, og sammen med resten af personalegruppen, skal vi have udnyttet ressourcerne bedst mulig for at løse vores kerneopgaver. Hvordan netop dine timer skal fordeles, kigger vi på sammen med dig.

Regionsklinik Sindal har eksisteret siden oktober 2017 og fungerer som et alment medicinsk tilbud, der drives af Region Nordjylland. Klinikken har ca. 2600 patienter tilmeldt.

Personalegruppen i Sindal består af 1 ansat læge, 2 sygeplejersker og 1 ledende sygeplejerske som også er en del af driften. Derudover har vi tilknyttet vikarlæger fra eksterne vikarbureauer.

Vi bor i velindrettede lyse lokaler, og klinikken fremstår lys og indbydende.

Opgaverne i klinikken er mangeartede. Vores hverdag er uforudsigelig. Ingen opgaver er for små, og vi er fælles om at løse dem. Du skal kunne arbejde selvstændigt samt kunne håndtere at have mange bolde i luften, da vi har travlt.

Du vil som sygeplejerske i klinikken bl.a. varetage opgaver som telefonvisitation, blodprøvetagning, EKG, lungefunktionsundersøgelser, sår behandling, svarafgivelser, injektioner samt selvstændige patientkonsultationer med varetagelse af f.eks. kronikerkontroller, børnevaccinationer samt assistere lægen, hvis der er behov herfor.

Derudover forekommer der også administrative opgaver såsom håndtering af elektronisk post, receptfornyelser, diverse kontoropgaver samt andre administrative opgaver i forhold til klinikkens daglige drift.

Vi kan tilbyde et inspirerende, tværfagligt arbejdsmiljø med vekslende arbejdsopgaver, hvor du vil blive en del af en spændende hverdag. Samtidig forventer vi, at du tager ansvar for at få dagligdagen til at fungere, og du er med til at sætte dit præg på udvikling af klinikken.
Kvalifikationer:

  • Erfaring fra almen praksis eller bred sygeplejefaglig erfaring fra medicinsk, kirurgisk, akut/skade/modtagelse
  • Arbejder selvstændigt, systematisk og ansvarsbevidst.
  • Besidder høj faglighed, er videbegærlig, udviklingsorienteret og gerne vil holde dig fagligt opdateret.
  • Har flair for IT.
  • Har gode samarbejdsevner og vil bidrage til den positive og uhøjtidelige stemning i klinikken.
  • Er fleksibel og åben for nye opgaver.
  • Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket.

Klinikken er beliggende på Torvegade 6 i Sindal.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af regionsklinikkerne i Region Nordjylland Anja Kokholm, tlf. 20 58 34 70 eller på mail: a.kokholm@rn.dk

Ansøgningsfrist onsdag den 12. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. oktober 2022.

Løn efter overenskomst jf. forhåndsaftale mellem Region Nordjylland og DSR.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed