Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    26. august 2022


Job beskrivelse

Ønsker du et spændende job som receptionist?

I så fald har Center for Ejendomme, Drift og Teknik et job til dig!

Vi søger
Vi søger en kollega der brænder for at levere excellent service.
Som receptionist bliver du Region Hovedstadens ansigt og stemme udadtil og din fornemmeste opgave er at sikre alle den bedste velkomst. Du er det afgørende bindeled mellem gæster, borgere og medarbejdere.

Du bliver en del af vores engagerede receptionsteam, hvor der, udover dig, er en fuldtidsansat og en deltidsansat receptionist.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at omfatte:

  • Tage imod gæster og telefonbetjening
  • Mødebooking, forplejning og kalenderstyrring
  • Modtagelse og fordeling af både fysisk og elektronisk post
  • Vedligeholdelse af oplysninger i telefonsystemet
  • Kvittering for modtagelse af diverse tilbud ved regionens mange udbud
  • Tovholder på cykelbooking og el-biler
  • Hjælp til betjening af AV-udstyr i mødelokaler
  • Ansvaret for ajourføring af div. rekvisitter mv. i mødelokaler
  • Holde orden i mødelokaler og venteområde.

Vi tilbyder
En selvstændig stilling, hvor du sammen med dit team forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes. Vi tilbyder et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og hvor den enkeltes sundhed og trivsel sættes højt. Stillingen er meget udadvendt med daglig kontakt til borgere, gæster og medarbejdere. Vi har motionstilbud, frugtordning mm.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra branchen, gerne med reception og booking
  • kan bevare overblikket i travle situationer
  • har en intention om at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab overfor borger, gæster og kollegaer
  • er god til at samarbejde på tværs af alle afdelinger
  • har godt kendskab til engelsk, tysk og de nordiske sprog
  • har god IT-viden, gerne office-pakken og Now.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte receptionist Anne-Lise Qvist Nielsen på tlf. 3866 5000 eller, Fagleder Laila Juhl Borgstrøm tlf. 2964 2780.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter nærmere aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Den ugentlig arbejdstid er på 37 timer, fortrinsvis placeret i hverdagene ml. kl. 8.00 til 16.00, men kan i perioder ændres afhængigt af opgaverne.

Du ansættes med Region Hovedstaden som arbejdsområde men vil som udgangspunkt arbejde på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød og Borgervænget 5 -7, 2100 København Ø

Ansøgningsprocedure
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem – ansøgninger der ikke modtages, derigennem vil ikke komme i betragtning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfristen er fredag den 26. august 2022

Søg jobbet nu, hvis du har lyst til og mod på at være del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling med masser af alsidige opgaver indenfor administration, ejendoms- og hospitalsdrift.

Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Du kan læse mere om Center for Ejendomme her.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed