Radiografer søges til Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Gødstrup

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    4. september 2022


Job beskrivelse

Vi søger pr 1/11 eller efter aftale nye kolleger, der vil arbejde fuld tid (37 timer) med skiftende vagter.

Regionshospitalet Gødstrup er nærhospital for ca. 300.000 indbyggere. Vi er akuthospital og modtager blandt andet traumer og trombolysepatienter.

På Røntgen og Skanning er vi ca. 150 ansatte fordelt på sekretærer, læger og plejepersonale – heraf 75 radiografer og røntgensygeplejersker. Vores afdeling er døgnbemandet i 3-holdsskifte. Derfor vil du efter oplæringsperioden indgå i skiftende vagter.
Vi er netop flyttet ind i et helt nyt hospital, glæder os over de skønne omgivelser og arbejder med at indrette os. Kom og bliv en del af det projekt.
Om vores afdeling siger medarbejderne: "Vi har så gode kolleger. Vi hjælper hinanden", "Vi er en højteknologisk afdeling med meget nyt apparatur".

Afdelingen råder over

7 DR-rum
3 udefotoapparater
1 gennemlysningsrum
6 CT skannere
5 MR skannere
4 UL rum samt ude-UL
I akutmodtagelsen har vi desuden et DR-rum, en CT-skanner og et UL-rum.

Afdelingen har aktiviteter på 4 decentrale enheder, som ligger i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.

Afdelingen deltager i uddannelse af radiografstuderende fra UCN Nordjylland, yngre læger og sekretærer.

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads hvor tempo og humør er højt hver dag.
  • En flok gode, muntre og omsorgsfulde kolleger.
  • En attraktiv afdeling med varierede arbejdsopgaver
  • En rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til individuelle ønsker
  • En arbejdsplads som har fokus på kvalitet og som implementerer meningsfulde og effektive arbejdsgange
  • Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der løbende er sociale arrangementer.
  • En afdeling der har fokus på arbejdsmiljø, og hvor din mening har betydning.
  • Individuelt introduktions- og oplæringsprogram med udgangspunkt i din erfaring og kompetencer.

Vi ønsker os en kollega der:

  • Er uddannet radiograf med dansk autorisation eller røntgensygeplejerske med relevant erfaring.
  • Kan arbejde selvstændigt, er omstillingsparat og nytænkende inden for dit kompetenceområde.
  • Har et højt radiograffagligt engagement og fokus på kvalitet.
  • Kan arbejde med en kombination af teknik og omsorg med patienten i fokus.
  • Har lyst til at deltage i daglig vejledning af studerende.
  • Er initiativrig, nytænkende og opfindsom.
  • Har gåpåmod og godt humør.
  • Har situationsfornemmelse og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har lyst til at være en del af det gode tværfaglige samarbejde.

Arbejdsopgaver
Se vedhæftede funktionsbeskrivelse:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=207e592a-b736-4a40-838f-c9a0e074327a

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Midt.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Der må påregnes tre måneders prøvetid ved ansættelse.

Flere oplysninger
Yderlige oplysninger omkring stillingen eller afdelingen kan fås ved henvendelse til overradiograf Kirstine Handberg Jensen,
tlf. 78 43 0707 mail: kiijes@rm.dk
eller overradiograf Lisa Birkmose, tlf. 78430706 mail: lisabirk@rm.dk

Praktiske oplysninger

Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside, www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (pdf- eller word-format). 

Ansøgningsfrist: 04.09.22
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed