Public Capacity søger jobkonsulenter til at hjælpe ukrainere i job

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    25. august 2022


Job beskrivelse

Vi hjælper kommuner med at matche jobparate ukrainere med den efterspørgsel, der er efter arbejdskraft. Derfor søger vi nu jobkonsulenter, som har flair for, kompetencer og vilje til at hjælpe fordrevne ukrainere i job, imens de har ophold i Danmark.

 

Virksomheden

Public Capacity er 2. aktør til kommuner og har som sin kerneopgave at hjælpe borgere i beskæftigelse. Vi har et stigende fokus på den meget vigtige opgave at hjælpe ukrainere, der på grund af krigen er flygtet til Danmark, med at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende.

Yderligere information om Public Capacity kan læses på hjemmesiden www.public-capacity.dk

 

Opgaverne – Jobmatch og fastholdelse i job

Jobmatch

Din opgave som jobkonsulent bliver at hjælpe ukrainerne med at finde det rette job via følgende:

·         Undervise på individ- og gruppeniveau i at udarbejde CV og ansøgninger, samt gøre brug af Joblog, Jobnet, Jobportaler, jobsøgning via sociale medier, mv.

·         Coache den enkelte ukrainer ift. jobmatch, ansøgninger, jobsamtaler, m.m.

·         Medvirke i jobsamtaler sammen med den enkelte ukrainer ved behov

Det vil være en fordel, at du har kendskab til systemer som Fasit og Vitas. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til eller vilje til at sætte dig ind i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Du skal være i stand til og indstillet på at kunne kommunikere på engelsk, da det kan vise sig nødvendigt i forbindelse med tolkning.

 

Hvis du også har kompetencer ift. nedenstående omkring ”Fastholdelse i job” vil det være en fordel, men ikke en nødvendighed.

Fastholdelse i job

Efter et vellykket jobmatch er der brug for at understøtte en fastholdelse i jobbet. Det vil indebære følgende opgaver:

·         Hotline som er for ukrainere samt for den pågældende virksomhed

·         Understøtte onboarding eksempelvis med introduktion af arbejdsopgaver og arbejdets udførelse

·         Understøtte hverdagsmestring for ukrainer på jobbet og livet uden for virksomheden

·         Ledelsessparring i relation til at have en ukrainsk medarbejder og hvad det betyder af nye perspektiver i virksomheden samt mestring heraf

·         Andet

I forhold til at arbejde med fastholdelse af ukrainer i job handler det om at kunne understøtte at jobmatchet forbliver en succes for begge parter – både ukrainer og virksomhed. Parterne skal sammen lykkes med en fælles kerneopgave.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde med mennesker gerne i relation til private virksomheder. Du har erfaring med at kunne formidle og undervise og kan have erfaring med HR-området, organisation og ledelse.

Som person er du udadvendt, tager initiativ, er selvstændig i opgaveløsningen, kundeorienteret og systematisk i dit arbejde. Du er omhyggelig i forhold til dokumentation og forberedelse af dine opgaver samt opfølgning på og afslutning af disse.

Du er i stand til at navigere i samarbejdet med samarbejdspartnere og flere interessenter. Du er ligeledes god til at skabe netværk, som er relevant i relation til at fremme jobmatch eksempelvis i relation til virksomheder lokalt.

Du er indstillet på at gøre brug af teknologi i dit arbejde, både i forhold til den enkelte borger, men også i forhold til, at det understøtter din arbejdsudførelse. Du må gerne have øje for, hvordan vi kan bruge teknologiske løsninger på en pragmatisk måde, så det understøtter ukrainernes og vores arbejde i forhold til at nå i mål med et succesfuldt jobmatch.

 

Arbejdets udførelse

Arbejdet er tilrettelagt sådan, at der er jobcafe med et hold ukrainere 2 gange om ugen. Derudover er der jobcoaching og sparring individuelt eller i grupper de øvrige dage, ligesom der kan være medvirken ved ansættelsessamtaler. Dette kan være ved fysisk tilstedeværelse samt online.

Arbejdsstedets udførelse er i Ringkøbing minimum 2 gange om ugen. Derudover kan der være arbejdsdage på vores kontor i Risskov alt efter din bopæl.

Stillingerne er til besættelse snarest og gerne senest 01.09.22. Stillingerne er på 30 timer. pr. uge. Det forventes, at du har egen bil til rådighed under arbejdets udførelse og er fleksibel i relation til opgaveløsning.

 

Ansøgning 

Lyder stillingen som noget for dig, kan du søge stillingen via linket. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Vieland Mortensen på telefonnummer 24678024. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed