Psykiatri og handicap søger 2 nye myndighedssagsbehandlere

23. september 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    23. oktober 2022


Job beskrivelse

Er du uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har du tidligere arbejdet med sagsbehandling og myndighed? 

Så er det dig vi søger til én af vores to stillinger i Voksen Myndighed i Social Indsats og Udvikling!   

I myndighed arbejder vi med en bred vifte af servicelovens bestemmelser. Vi kan tilbyde et stort kompetenceområde inden for sagsbehandling – og dermed et alsidigt job. 

Vi er en afdeling der for nuværende servicerer ca. 1300 borgere, med behov for forskellige støtteforanstaltninger, der går fra hjælp til struktur i hverdagen til opfattende botilbud. 

Vores arbejde ift. at understøtte borgeren bedst muligt, kræver både kontakt med borgere, påførende, andre kerneområder og botilbud. Dette kræver stærke formidlingskompetencer, både skriftlige og mundtligt, i mødet med borgeren og i den efterfølgende sagsbehandling. Herunder voksenudredninger, og afgørelser. Vi er gode til at understøtte hinanden og ved at ingen kan alt, men sammen kan vi meget. 

Du vil sammen med resten af SIOU og det voksenspecialiserede område arbejde for at skabe forudsætningerne for at voksne kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder.   

Vi tilbyder:  

  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på sparring og vidensdeling med kollegaer, faglige konsulenter og ledelse
  • Sagssupervision
  • Varierede arbejdsopgaver med stor kompleksitet
  • Fokus på medarbejdertrivsel og høj faglighed
  • Kollegaer med forskellige baggrunde og erfaring i teamet.
  • Relevante efteruddannelsesmuligheder

Vi forventer at du:  

  • Har erfaring med myndighedsarbejde eller er nyuddannet socialrådgiver
  • Har erfaring med eller interesse for det specialiserede voksenområde
  • Har kendskab til voksenudredningsmetoden og kan arbejde systematisk med ansøgnings- og opfølgningssager
  • Har et højt refleksionsniveau
  • Er serviceorienteret, fleksibel og har et godt humør samt gode samarbejdsevner

Løn og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, og ud fra dine kvalifikationer.  
  
Yderligere oplysninger  
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen kan du ringe til Birte Odde Lerche Ahrensberg, 7236 8026 

Ansættelse d. 1. januar 2023 evt. med mulighed for den 1. december 2022.

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2022. 

Samtaler vil blive afholdt den 27. oktober.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed