Projektsygeplejerske til Lungemedicinsk Forskningsenhed, Vejle Sygehus – en del af Sygehus Lillebælt

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Vi søger en faglig dygtig projektsygeplejerske til varetagelse af forskningsprojekter inden for det Lungemedicinske område. Vi tilbyder et års vikariat på fuld tid med start 1. oktober 2022.

Lungemedicinsk Forskningsenhed på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, er en velfungerende Forskningsenhed inden for et bredt udvalg af lungesygdomme. Vi tilbyder en arbejdsplads i et dedikeret og stærkt tværfagligt forskningsteam, hvor du vil få gode muligheder for både faglige- og personlige udfordringer.

Som projektsygeplejerske skal du varetage kliniske, praktiske og administrative opgaver i forbindelse med planlægning, opstart, gennemførelse og afslutning af kliniske forskningsprojekter.

Vi tilbyder:

  • Et job med høj grad af selvstændighed
  • Tæt kontakt til patienter
  • Tæt mono- og tværfaglig samarbejde – såvel internt som eksternt
  • Oplæring tilpasset dine kompetencer og erfaring
  • En tværfaglig gruppe af dedikerede klinikere, der står klar til at byde dig velkommen

Vi er en enhed, der arbejder målrettet, effektivt og selvstændigt. Vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø – også i travle perioder. Vi bestræber os på en sund kultur med en høj social kapital.

Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtid, men under afvikling af klinisk forskning og ved konferencer / kurser skal der påregnes arbejde udover dagtid.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Rekruttere patienter til forskningsprojekter
  • Organisere patientbesøg i henhold til protokoller
  • Udføre studierelaterede patientundersøgelser – eksempelvis måling af lungefunktion, udvidet lungefunktion og sputum undersøgelser
  • Sikre at studierne gennemføres i henhold til protokoller, gældende lovgivning og GCP
  • Udfylde Case Report Form (CRF)
  • Dokumentere patientbesøg i patientjournalen
  • Tæt samarbejde med monitor – herunder opfølgning af studierelaterede opgaver

Dine arbejdsopgaver vil også omfatte:

  • Organisere opstart af studier i samarbejde med sponsor/monitor
  • Sikre at initieringsmøder planlægges og afholdes
  • Deltage i sponsor- og monitoreringsbesøg
  • Afslutte forskningsprojekter i samarbejde med monitor og principal investigator (PI)
  • Deltage i videnskabelige møder og konferencer

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring og interesse inden for Lungemedicin
  • Erfaring med kliniske lægemiddelforsøg eller andet projektarbejde
  • Kendskab til GCP
  • Gode IT-kompetencer
  • Taler og skriver engelsk
  • Har gode tekniske færdigheder
  • Er fleksibel, selvstændig og resultatorienteret
  • Humoristisk sans

Kontakt:

Mette Schmidt Møller, Oversygeplejerske, tlf. 79 40 90 62 eller mail. Mette.schmidt.moeller@rsyd.dk

Ansøgningsfrist: 21. august 2022.

Ansættelsessamtaler: 24. august 2022.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling her, og se funktionsbeskrivelsen for stillingen her.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed