Projektleder – Trafikplanlægning

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    8. januar 2023


Job beskrivelse

Vi søger en projektleder inden for trafikplanlægningsområdet.

Kunne du tænke dig nye udfordringer, så læs videre!

Som projektleder i vores afdeling for Trafik & Mobilitet vil du lede forskellige trafikplanlægningsprojekter og arbejde med strategiske og planlægningsrelaterede opgaver såsom trafikale analyser, trafiksikkerhed, tilgængelighed, kapacitetsanalyser og design af vejanlæg.

Du vil komme i berøring med adskillige trafikfaglige aspekter af den kommunale og regionale planlægning, og du vil få en unik mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med stor fokus på det gode samarbejde.

I MOE har vi stort fokus på at skabe et ansvarsfuldt og godt arbejdsmiljø for alle. Vores medarbejdere skal have mulighed for en god work/life balance og stor indflydelse på deres egen udvikling. Filosofien har skabt et unikt og attraktivt arbejdsmiljø, med en stor grad af frihed under ansvar og en behagelig, uformel tone i hverdagen.

For at lykkedes i stillingen ser vi gerne, at du har minimum tre års erfaring med trafikplanlægning, hvor du har arbejdet inden for det strategiske mobilitetsområde eller mere traditionelle ydelser som skolevejsprojekter, trafiksikkerhed, tilgængelighed og design af vejanlæg mv., og at du er udadvendt og motiveret for at levere den bedste rådgivning til vores kunder.

Som medarbejder i MOE, vil du hurtigt få ansvar og udvikle dig. Vi har en flad struktur og der er ikke langt fra idé til handling. Du vil kunne bidrage til at sætte dagsordenen for MOEs udviklingen inden for trafikplanlægnings- og mobilitetsområdet, mens der i nogen grad vil være mulighed for at tilpasse stillingen efter dine ønsker og kompetencer.

Vores trafikplanlæggere er organiseret i afdelingen Trafik & Mobilitet, men vi samarbejder tæt med vores vejingeniører og med MOE’s kontorer i resten af landet. Vi er i Danmark ca. 80 medarbejdere inden for vej- og trafikområdet, og mere end 250 medarbejdere som arbejder med Infrastruktur generelt.

MOE har som en del af Artelia Group et stigende antal internationale projekter, ligesom MOE Norge nu sammen med norske Olav Olsen, har en stærk markedsposition for nordisk vækst og et stigende antal spændende projekter i Norden. Vi arbejder løbende sammen med vores udenlandske partnere, bl.a. på projekter for forbedring af cykelinfrastrukturen i Frankrig og Norge. Der vil således være mulighed for at blive en del af det team, som er ved at opbygge et stærkt netværk ift. trafikplanlægning uden for Danmark.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Jesper Lillelund, for en uformel snak eller se mere om stillingen her.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør eller lignende
  • Du har minimum 3 års erfaring
  • Du er gerne fagligt stærk inden for trafikplanlægning
  • Du har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for trafikplanlægningsområdet
  • Du har netværk og lyst til kundekontakt
  • Du er engageret og har ambitioner om faglig udvikling
  • Du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsfuld
  • Du kan samarbejde med kolleger i projektteams
  • Du har gode kommunikationsevner
  • Du er udadvendt, har et godt humør og en positiv indstilling.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Varetagelse af rollen som projektleder og projektmedarbejder på trafikplanlægningsopgaver
  • Udarbejdelse af trafikale og strategiske analyser i samarbejde med projektteams
  • Indgå i samarbejde med øvrige projektledere i afdelingen om ressourceoptimering mv.
  • Deltage i projekter i udlandet (hvis ønsket)
  • Understøtte og bidrage til det gode arbejdsmiljø og den gode samarbejdsform i afdelingen, som er en del af MOEs dna.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed