Projektleder – Medlemshvervning og -loyalitet

23. september 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    12. oktober 2022


Job beskrivelse

I Diabetesforeningen kæmper vi for at komme diabetes til livs. For at opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver evig eneste dag, kæmper vi for at løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet.

Diabeteskampen kræver ressourcer og vi har derfor brug for at styrke medlemshvervningen, og til den opgave søger vi en dygtig projektleder med et stort drive og evnen til både at tænke strategisk og eksekvere. Din hovedopgave bliver at sikre medlemsvækst med et skarpt fokus på såvel hvervning som medlemsloyalitet. Du sikrer, at vi er synlige dér hvor målgruppen befinder sig og formår at arbejde med differentierede målgrupper. Du er idérig og kreativ, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på området og kommer til at arbejde med en bred palette af markedsføringstiltag.

Dine primære opgaver vil være at

  • Udarbejde strategi for medlemsrekruttering og -loyalitet
  • Udvikle kampagner som konverterer og sikrer synlighed overfor målgruppen
  • Udvikle leadgenererende aktiviteter til vores interne Callcenter
  • Evaluere og sikre den løbende optimering af kampagner
  • Bidrage til at udvikle medlemsrejsen og sikre, at vores medlemmer oplever optimal værdi af medlemskabet samt at sikre fornyelse af medlemskaber

Vi forventer, at du

  • Kan dokumentere overbevisende resultater med leadgenererende aktiviteter / medlemsrekruttering.
  • Har erfaring med CRM-systemer og at omsætte data til værdi
  • Har 2-5 års erfaring fra medlemsorganisation eller bureau
  • Arbejder datadrevet og motiveres af tydelige mål
  • Er idérig, kreativ og har et stort drive 

Vi kan tilbyde

Du bliver en del af Diabetesforeningens Marketingteam og får sjove og dygtige kollegaer. Du kommer til at samarbejde bredt med mange forskellige faggrupper på tværs af Diabetesforeningens afdelinger. Hver dag hos os kommer du til at gøre en forskel for mennesker med diabetes.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingen,  kan du kontakte Marketingchef Sebastian Erbo Hoffmann, tlf. 41 91 88 02 eller seh@diabetes.dk

Alt det praktiske

Stillingen ønskes besat 1. december og vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 12. oktober. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 43.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og vi fastsætter lønnen individuelt ud fra kvalifikationer og erfaring.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed