Procesorienteret teamleder med godt overblik til pakkeriet ved Jensen Brød

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    16. januar 2023


Job beskrivelse

Vicon People søger teamleder på vegne af Jensen Brød.

Trives du i en travl og foranderlig hverdag? Har du et godt overblik og formår du at sætte dine koordineringsevner i spil og træffe hurtige beslutninger? Så er du måske Jensen Brøds nye teamleder i pakkeriet!

Jensen Brød ApS er en veletableret familie- og ejerledet fødevarevirksomhed. Ved et generationsskifte i 2003 blev Lars Bro Jensen eneejer af Jensen Brød, og der er siden blevet investeret i nye bygninger, nyt udstyr og ny teknologi. Særligt i forhold til den teknologiske del af produktionen, har Jensen Brød været fremsynet, og er derfor i dag i besiddelse af topmoderne produktions- og pakkerifaciliteter, der sikrer den kvalitet og leveringssikkerhed, som Jensen Brød er kendt for blandt deres kunder.

Med flere store kunder og en fortsat tilgang af nye er Jensen Brød i rivende udvikling og søger derfor en teamleder til pakkeriet, som har erfaring fra pakkeri- eller distributionsbranchen, en god procesforståelse og gerne teknisk indsigt.

Med reference til afdelingslederen af pakkeriet får du, foruden din deltagelse i det daglige arbejde i pakkeriet, en spændende koordinerende og vidensdelende rolle som teamleder af dagholdet.

En alsidig hverdag i spændet mellem proces og koordinering

Som teamleder på dagholdet i pakkeriet vil dine primære opgaver være:

  • At indgå i det daglige arbejde i pakkeriet og sikre proces, kvalitet og performance ligger på et højt stabilt niveau i dit team
  • At sikre at virksomhedens høje kvalitetskrav og procedurer overholdes.
  • Gennem vidensdeling og undervisning at sikre, at dit team lever op til de krav, der stilles til betjening af pakkelinjerne
  • At modtage og overlevere information til næste team

En selvstændig og proaktiv teamleder med teknisk snilde

Jensen Brød søger en selvstændig og proaktiv teamleder. Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring fra en lignende stilling eller en koordinerende rolle i en pakkeriafdeling, gerne inden for levnedsmiddelbranchen
  • Erfaring med eller indsigt i kvalitet systemer og egenkontrol. Kendskab til HACCP vil være en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til fødevaresikkerhedscertificeringer vil være en stor fordel. Jensen Brød har certificering FSCC 22000 og McDonald’s certificering
  • Lyst til at arbejde i et Lean-miljø, hvor man gennem involvering arbejder målrettet med at optimere processerne
  • En systematisk og struktureret arbejdsstil
  • Naturlig flair for IT og er almen bruger af Office pakken
  • Engelskkundskaber

Moderne og spændende fødevarevirksomhed i vækst

Som teamleder ved Jensen Brød ApS bliver du en del af en moderne virksomhed med højt til loftet, hvor det gode arbejdsmiljø i form af blandt andet anerkendelse og udvikling af medarbejderne er i højsædet. Dagene er sjældent ens og der er ikke langt mellem succes, udvikling og udfordringer.

Derudover tilbyder Jensen Brød:

  • Fantastiske og dygtige kollegaer, der er engageret i deres arbejde
  • Både faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads hvor humor er vigtig og hvor man gerne arrangerer og deltager i sociale arrangementer
  • En attraktiv lønpakke inkl. pension samt kantineordning

Bemærk at stillingen ansøges via nedenstående link:

https://vicon.dk/jobliste/?hr=show-job%2F124248%26locale%3Dda_DK

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed