Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    9. oktober 2022


Job beskrivelse

Plejecenter Dybbøl

Er du medarbejderen der vægter høj faglighed og livskvalitet for den enkelte? – så er du måske vores nye kollega.

På Plejecenter Dybbøl er vi en personalegruppe der er stolte af at gøre en forskel for hver enkelt beboer. Vi er stolte af at have et godt arbejdsmiljø hvor der er fokus på trivsel og høj faglighed. Vi glæder os allerede til at byde dig velkommen.

Vi søger et antal nye medarbejdere – social- og sundhedshjælpere/social- og sundhedsassistenter – fra 1. november 2022 eller snarest muligt.

Stillingerne er med tjeneste i fortrinsvis dagvagt og har et timetal på 30-32 timer pr uge. Der vil være weekendarbejde hver anden weekend.

Vi vil prioritere at planlægge vagter så der er sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Vi søger en kollega, som evner at tage ansvar, kan arbejde selvstændigt og som prioriterer et værdigt og godt hverdagsliv. Det er vigtigt for os at du har en positiv tilgang, er indstillet på at arbejde ud fra plejecentrets værdier og at du ønsker at bidrage til trivsel i personalegruppen.

Medarbejderne siger Her er mulighed for medbestemmelse samt udvikling og der praktiseres frihed under ansvar.

Du vil i din introduktion kunne forvente:

  • At vi tager dine styrker i anvendelse gennem hele perioden.
  • Tæt samtale/opfølgning med sygeplejerske og daglig leder.
  • Hvert forløb er individuelt og der er et tæt samarbejde med dig, så netop dit forløb bliver bedst muligt – derfor er det også forskelligt hvor længe introduktionsperioden varer.

Plejecenter Dybbøl er beliggende på Sundeved-siden, ca. 2 km. fra Sønderborgs bymidte og med en flot udsigt over Alssund. På Plejecenteret er vi ca. 85 medarbejdere. Vi er uddannelsessted for SOSU-elever og sygeplejestuderende.

Vi har 59 plejeboliger fordelt i 3 huse med hver 2 boenheder, derudover har vi et aktivitetscenter og et daghjem. Vores beboere er ældre borgere med en varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

På Plejecenter Dybbøl arbejder vi med fokus på kerneopgaven Livet leves hele livet – vi gør det rigtige sammen og vægter værdierne – Anerkendelse, Dialog, Engagement og Samarbejde højt. Vi er enige om at det er vigtigt for os, at den enkelte beboer oplever det gode hverdagsliv og en god samt omsorgsfuld pleje tilpasset den enkelte. Dette praktiseres ved samarbejde på tværs af faggrupperne i huset og vha. tæt samarbejde med de pårørende. Samtidig har vi fagligheden i fokus ved at have fast undervisning, kompetenceudvikling og tæt sparring med sygeplejersker og ledere.

Medarbejderne siger; Vi er gode til at passe vores beboere, Gode til at yde omsorg for hinanden og beboerne.

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.

Ved ansættelse i stillingen vil du blive bedt om straffeattest.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte én af vores daglige ledere:

Lillian Kjær Jensen på tlf. 2790 6088 eller mail lkjn@sonderborg.dk
Sara Hjorth på tlf. 2790 4585 eller mail sahj@sonderborg.dk

Ansøgningsfristen er søndag den 9. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet onsdag den 12. oktober 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk.

 

 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9c1ebdfd)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed