Plejehjemmet Lykkevalg, Korinth søger social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    30. september 2022


Job beskrivelse

Plejehjemmet Lykkevalg, Korinth søger social- og sundhedsassistent
til et barselsvikariat frem til 31. august 2023 i dagvagt 30 timer/uge og med arbejde i ulige weekender. Tiltrædelse 1. september 2022 eller efter aftale.

Vi søger en social- og sundhedsassistent der bliver drevet af faglig stolthed, og som i tæt samarbejde med sygeplejerske og kollegaer vil bidrage til en kontinuerlig faglig udvikling og et solidt og udviklende læringsmiljø.

Plejehjemmet Lykkevalg er et demensplejehjem, hvor samarbejdet mellem beboere, pårørende og alle faggrupper er en nødvendighed, i forhold til at beboerne oplever et så godt og indholdsrigt liv som muligt. 
Vi arbejder personcentreret hvilket konkret betyder:

”Vi bygger på et værdigrundlag og en omsorgsfilosofi, der lægger vægt på menneskers grundlæggende psykologiske behov: Kærlighed, trøst, identitet, tilknytning, inklusion og meningsfuld beskæftigelse. Personcentreret omsorg indebærer, at vi som medarbejdere værdsætter personen med demens som et unikt og ligeværdigt menneske trods de mentale svigt – og at vi tilrettelægger plejen med afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og værdighed.”

Du tilbydes en spændende arbejdsplads, som kontinuerligt er i udvikling. Det betyder, at du vil blive positivt udfordret på dine faglige kompetencer.

Vi søger en kollega, der har lyst og evne til at arbejde med demensramte borgere og yde personcentreret pleje og omsorg. Du skal være indstillet på at bidrage til at vedligeholde og videreudvikle vores faglige niveau.
Vi skal alle have en god oplevelse i at gå på arbejde og du skal derfor være bevidst om, hvordan du selv bidrager til et godt arbejdsmiljø og ikke mindst evner en åben og ærlig dialog.

Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, har du nogle afklarende spørgsmål eller vil du se vores dejlige sted, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Børge Fugl Hansen på tlf. 72 53 56 10 eller mail: boerh@fmk.dk 

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst. Den endelige lønfastsættelse finder sted efter forhandling med den faglige organisation.

Ansøgning og ansættelsessamtaler
Vi indkalder løbende til samtaler indtil stillingerne er besat med rette kompetencer.
Indkaldelse til ansættelsessamtale sker pr. mail.
Ansættelsessamtaler afholdes på Plejehjemmet Lykkevalg, Lykkevalg 5, Korinth, 5600 Faaborg.

Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe, for indhentelse af reference, kontaktoplysninger på 2 tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed