Plejecenter Engholm søger SSA med stærke samarbejdsevner til dagvagt

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    18. december 2022


Job beskrivelse

Hvem er vi?
Plejecenter Engholm er et af Allerød Kommunes i alt fem plejecentre og danner rammen for 45 plejeboliger fordelt i tre grupper.

Vi er en tværfaglig personalegruppe, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejder, én terapeut, elever og studerende. Vi brænder for vores arbejde, hvor vi har fokus på, at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende.

Hvad søger vi?
Social- og sundhedsassistent med start 1. februar 2023 eller efter aftale. Stillingen er på 30 – 37 timer ugentligt i dagvagt med ansvarshavende weekendvagt hver 6. uge. Arbejdstiden vil være i tidsrummet klokken 7.00 – 15.00 efter nærmere aftale.

Du skal vælge os fordi:

  • du finder det spændende at være med i processen om at skabe et nyt arbejdsfællesskab i gruppen, hvor du sammen med nye kolleger og ledelsen bidrager til kulturen, som skal summe af arbejdsglæde og høj faglighed
  • du gerne vil lade dine faglige kompetencer komme i spil i dagligdagen
  • du har gode muligheder for løbende kompetenceudvikling fagligt såvel som personligt
  • vi er en arbejdsplads med humor og højt til loftet med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø
  • vi sørger for at tilrettelægge et individuelt introduktionsprogram til dig, hvor du vil blive grundigt introduceret til dag- og weekendvagter
  • du bliver tilknyttet til en primærgruppe, hvor du vil blive kontaktperson for 3 – 5 beboere
  • du vil dagligt have mulighed for tæt sparring med dine kolleger og ledelse
  • vi afholder triagemøder og månedlige fælles- og gruppemøder. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her Leder- og medarbejdergrundlag.

Du:

  • har erfaring fra ældresektoren eller arbejdet med den medicinske patient
  • har lyst til at arbejde med kompleks sygepleje
  • ser naturligt dig selv indgå i helhedsplejen
  • besidder høj faglighed, hvor du kontinuerligt har lyst til at udvikle din faglige viden
  • er empatisk og omsorgsfuld i dit arbejde med beboerne og deres pårørende
  • evner at samarbejde, men trives også med selvstændigt arbejde
  • er bevidst om egne kompetencer og evner at sige til og fra
  • er kyndig med it – vi anvender CURA omsorgssystem. Oplæring vil finde sted, hvis du ikke har erfaring med systemet
  • bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø ved dialog, åbenhed, respekt og troværdighed.

Lyder stillingen som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte virksomhedsleder Jannie Jensen på 23 29 29 98, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, og hvad det vil sige at være social- og sundhedsassistent på Engholm. Du er også mere end velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 18. december 2022.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=916a98b5)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed