Pilehaveskolen søger Børnehaveklasseleder/børnehaveklassepædagog

Joboversigt



Job beskrivelse

Anna Lisbeth, vores ene børnehaveklasseleder, har fået ønskejobbet på en privat skole. Vi skal derfor have en afløser for hende til vores 0.b.

Det er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

For det tilfælde at intern ansøger får stillingen som børnehaveklasseleder søges i stedet en børnehaveklassepædagog. Du bedes i ansøgningen tydeligt tilkendegive om du søger den ene eller begge stillinger.

Børnehaveklassen er det vigtigste skoleår i børnenes liv. Der er her den gode klassekultur etableres og barnets oplevelse af skole grundlægges. Der arbejdes i børnehaveklassen med de 6 temaer Sprog, Matematisk opmærksomhed, Naturfaglige fænomener, Kreative og musiske udtryksformer, Krop og bevægelse og Engagement og fællesskab ud fra læseplan for børnehaveklasser fra Undervisningsministeriet.

Der er et tæt teamsamarbejde mellem børnehaveklasselederen og børnehaveklassepædagogen, der er fælles forberedelse sammen med de øvrige 2 børnehaveklasseledere, og der er et samarbejde med hele afdelingen 0.-2. klasse.

Stillingen som børnehaveklassepædagog indbefatter ½ tid i børnehaveklassen og ½ tid i SFO. Der er 1 morgenåbner og 2-3 lukkedage.

Pilehaveskolen er en 3-sporet folkeskole i Vallensbæk Nord. Indskolingen rummer 0.-2. klasse og SFO i et nyrenoveret fælleshus. Klasselokaler og SFO-lokaler anvendes på kryds og tværs hele dagen.

Pilehaveskolen – et godt grosted, står der i vores logo. Vi vægter ligeligt det faglige og børnenes trivsel. Vi arbejder for, at børnene skal have en oplevelse af at lykkes.

Læs mere om skolen på www.pilehaveskolen.aula.dk

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Birgit Henriksen på tlf. 24 88 09 54 eller SFO-leder Pia B. Larsen på tlf. 51 54 60 48.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist fredag d. 19.8.2022.

Samtaler tirsdag d. 23.8.2022.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på søg stillingen eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed