Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    19. august 2022


Job beskrivelse

Snejbjerg Skole søger en 19-timers pædagogmedhjælper til vores SFO med tiltrædelse 1. september 2022.

Vi søger en frisk pædagogmedhjælper, der med en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre har lyst til at blive en del af en spændende hverdag i SFO´en. Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen. Der kan påregnes et højere timetal i skoleferier.

Har du lyst til at blive en del af vores SFO, skal du søge denne stilling.

Du skal, i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale, varetage pædagogiske og praktiske opgaver i SFO’en.

Vi søger en pædagogmedhjælper, som

  • brænder for at arbejde i SFO
  • kan bidrage med spændende fritidsaktiviteter i SFO´en, og har kompetencer inden for f.eks. idræt, udeliv, kreativitet eller musik
  • er tydelig og kan sætte grænser og rammer som skaber et positivt miljø
  • kan indgå i et positivt og tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • er engageret, ansvarlig, kan tage initiativ og har en god humoristisk sans
  • er fleksibel, mødestabil, og kan overholde aftaler
  • evt. er interesseret i at have vikartimer i skolen.

Vi tilbyder
Snejbjerg Skole er en næsten ny skole, som vi flyttede ind i august 2015. Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfacilliterne er ligeledes i særklasse. Snejbjerg Skole er en idrætsskole, og eleverne i 0. – 6. klasse har to ugentlige ATK-timer (Aldersrelateret Træningskoncept).

Snejbjerg Skole har 490 elever og 200 børn i SFO-afdelingen. Der er ca. 60 medarbejdere i skole og SFO.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 19 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. september 2022.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for SFO Mads Medom Madsen på telefon 29 36 01 18 eller skoleleder Brian Rasmussen på telefon 96 28 76 71.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest d. 19. august kl. 8.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 34.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed