Pædagogmedhjælper/ pædagogisk assistent søges til Solstrålen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    2. oktober 2022


Job beskrivelse

Kan du li’ at passe børn?
Så behøver du ikke læse videre.

I Solstrålen er vi stolte af at vi ikke passer børn, her arbejder vi til gengæld på at skabe de allerbedste betingelser for at børn kan vokse, trives og danne sig som de små mennesker de er.

Kan du li’ at gøre de ting du allerede er supergod til?
Så stop med at læse her.

I Solstrålen øver vi os nemlig hver dag, på alt det vi ikke kan endnu. Vi tager udgangspunkt i at både børn og voksne gør deres bedste, og gør os umage for at hjælpe hinanden med at blive endnu bedre og mestre de kompetencer der skal til for at lykkes. Det betyder ikke, at man aldrig må gøre det man allerede er megagod til, vi vil nemlig rigtig gerne inspireres til at lære nye færdigheder, fra dem der allerede kan.

Kan du godt li’ at gå på arbejde?
Så læs endelig videre.

I Solstrålen forventer vi ikke, at vi skal være en lille arbejdsfamilie og tilfredsstille hinandens følelsesmæssige behov. Det er fantastisk hvis du er robust, omstillingsparat, ansvarsbevidst og altid smilende går foran, men det er også helt ok nogle dage at melde ud at i dag skal nogen andre gå forrest.
Da vi bruger mange timer i hinandens selskab, må det dog gerne være både rart og sjovt at gå på arbejde. Vi er gensidigt afhængige af hinanden, og synes at de allerbedste dage, er dem hvor vi alle sammen er her, for så når vi bare endnu mere.

Er du uerfaren eller en garvet ’rotte’?
Så hold dig ikke tilbage.

I Solstrålen forventer vi ikke, at du har fleres års erfaring og aldrig mere får brug for at lærer mere. Her har vi plads til forskelligheder, og ved at vi alle har et liv udenfor Solstrålen. Er du uerfaren så kom og øv dig sammen med os, og har du mange erfaringer med i din rygsæk, så kom og del dem med os og lad os sammen finde nye veje.

Vil du vide mere?

Så ring og hør hvad vi ellers kan tilbyde dig. Vi kunne sagtens skrive en masse bullshit, men vi vil meget hellere snakke med dig.

Vi kan dog kort fortælle, at vi lige nu søger de helt rigtige pædagogmedhjælpere til både vuggestue og børnehave i vores lille afdeling med 30 børn og 6 voksne, at vi ansætter i fuldtidsstillinger, og vi forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder lige dem der passer sammen med os, også selv om ansøgningsfristen ikke er udløbet.

Spørgsmål?
Er du blevet nysgerrig på stillingerne i Solstrålen så kontakt venligst

Frederikke Thoms Backe
Leder

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed