Pædagogmedhjælper Hellevad Børneunivers Futterne – Barselsvikariat

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    9. december 2022


Job beskrivelse

Brænder du for at arbejde med 0-3 årige børn og deres udvikling? Har du lyst til at være en del af et pædagogisk team i rivende udvikling? Har du et godt overblik, er du hurtig på aftrækkeren og vil bidrage til en travl og uforudsigelige hverdag i vores børnehave? Så er det dig vi mangler i vores team.

Om Smørhullet
Smørhullet er et integreret dagtilbud med børn fra 0 til 6 år fordelt på 3 grupper. Du bliver tilknyttet småbørnsgruppen 0-3 år, hvor du skal varetage læringen, udviklingen og dannelsen sammen med det dygtige pædagogiske team bestående af 2 pædagoger og 2 medhjælpere. Samtidig er alle børn alles ansvar, så det forventes også, at du deltager i varetagelsen af hele institutionens børneflok.

Institutionens pædagogik, tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø og udviklingen af børnene tager udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan.

I Smørhullet arbejder vi struktureret og målrettet. Der er refleksionstid hver uge, stue- og personalemøde hver 3. uge og børnegennemgang hver 3. måned. Ligeledes forventes det, at du deltager i Smørhullets forældremøder/arrangementer, tværfaglige møder og lignende efter behov.

Om Hellevad Børneunivers
Børneuniverset består af integreret børnehave, SFO, SFO2 og skole. Vi har ca. 100 dejlige skolebørn fordelt i vores 0.-6. klasse, ca. 65 børn i SFO1+2, samt 50 lige så dejlige børnehavebørn. Småbørnsgruppen bliver på 12 børn.

I Børneuniverset er omdrejningspunktet fællesskab, ansvar, høj faglighed, samarbejde, trivsel og udvikling, og hele Hellevad Børneunivers arbejder målrettet og sammen om kerneopgaven.

Vi ligger i et naturskønt område med adgang til skov, å, vandhuller, marker og enge. Hellevad by er et trygt sted, hvor alle kender hinanden.

Vi kan tilbyde, at du
 

  • bliver en del af vores Børneunivers, hvor trivslen er høj, og det gode samarbejde løfter læring og udvikling til et højere niveau
  • kommer til arbejde i et dagtilbud med høj faglighed, og hvor børnene er i centrum
  • bliver en del af et stærkt og dygtig team
  • får mulighed for at omsætte idéer til virkelighed
  • møder godt samarbejde med kollegaer, der vægter faglighed og åbenhed højt
  • bliver en del af en engageret personalegruppe, der har fokus på den fælles kerneopgave

Vi forventer, at du
 

  • brænder for dit arbejde, og at det skinner tydeligt igennem
  • har lysten til refleksive processer sammen med kollegaer
  • indgår i et tæt samarbejde med det øvrige personale
  • har fokus på kerneopgaven og altid handler ud fra børnenes tarv
  • er stabil, lærenem, engageret og kan arbejde selvstændigt
  • er fleksibel i din tilgang til arbejdsopgaverne

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillingen er et barselsvikariat og på 34 timer ugentligt fra 1. februar 2023.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte souschef Anni Schjødt Jensen, på tlf. 7376 6103/7376 6104 eller [email protected]

Se mere om os på vores Hjemmeside eller via vores Facebook

Vi holder åbent hus for interesserede ansøgere den 6. december fra kl. 13.00 til 15.30. Her kan du komme og få en rundvisning og få svar på eventuelle spørgsmål.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest 9. december 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. december 2022. 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig – og dem der eventuelt flytter med.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd00a08a)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed