Pædagogisk konsulent til Område Amager i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    4. december 2022


Job beskrivelse

Pædagogisk konsulent til rådgivnings-, udviklings- og tilsynsarbejde på institutionsområdet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Amager søger pr. 1. januar 2023 en pædagogisk konsulent, der er uddannet pædagog og som har en solid viden om dagtilbudsområdet og gerne en relevant efteruddannelse.

Om os
Som pædagogisk konsulent indgår du i et konsulentteam bestående af yderligere fire pædagogiske konsulenter, skolekonsulent, sprog- og inklusionskonsulenter og vejledere, jurist og andre akademiske medarbejdere m.fl. Herudover er du en del af Område Amagers samlede Tværfaglige Support, som består af talehørekonsulenter, sundhedsplejersker, støtte- og kompetencepædagoger samt psykologer.

Der er således lagt vægt på at sikre fælles mål og retning for alle faggruppernes arbejde, og dermed en solid koordinering af arbejdet i forhold til at supportere praksisfeltet og medvirke til at skabe udvikling af høj kvalitet i områdets mange dagtilbud og skoler. Nogle af de indsatser vi i øjeblikket arbejder med, er blandt andet de styrkede læreplaner, understøttelse og udvikling af højkvalitets dagtilbud, implementering af vores nye tilsynskoncept i vores institutioner, udvikling af ressourceforums model og styrket overgang fra dagtilbud til skole. Desuden understøtter de pædagogiske konsulenter de pædagogiske ledere og klyngeledere i forhold til den daglige praksis.

Du skal have et indgående kendskab til ledelse af dagtilbud enten gennem egen erfaring eller gennem sparring og arbejde med udviklingsopgaver, der omhandler ledelse af dagtilbud.

Opgaverne
Som pædagogisk konsulent arbejder du med en bred vifte af forskellige opgaver, som knytter sig til området, herunder

  • indgå i det kommunale tilsynsarbejde
  • vejlede og rådgive indenfor områderne ledelse, pædagogik, personale, børn og forældre
  • igangsætte kommunale udviklingsprocesser / projekter og medvirke til implementering af disse i institutionerne
  • understøtte områdeledelsen i ledelsesdialogen med institutionerne bl.a. via analyse af tilgængelig ledelsesinformation
  • mødetilrettelæggelse, mødeledelse, referentopgaver m.fl.
  • arrangere temadage og kompetenceudvikling for klynge- og pædagogiske ledere
  • arbejde med at udvikle og implementere Københavns Kommunes børne- og ungepolitik

Om dig
Vi forventer, at du

  • har lyst til og erfaring med at arbejde med udvikling og drift indenfor hele institutionsområdet
  • har gode formidlingsevner mundtligt såvel som skriftligt
  • har gode evner til at lytte, iagttage, analysere og opstille udviklingsmål og kan tænke visionært og omsætte tanker til praksis
  • har lyst til at skabe udvikling af gode børne- og arbejdsfællesskaber tæt på praksis
  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • kan trives og agere i et travlt og dynamisk miljø og er ikke bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • arbejder og tænker inkluderende, også i praksis

Vi tilbyder

  • et spændende, udfordrende og alsidigt job
  • et veludbygget og velfungerende tværfagligt samarbejde
  • dygtige og engagerede kollegaer i området
  • et attraktivt arbejdsmiljø med plads til et godt grin
  • en arbejdsplads midt på Amager beliggende centralt i forhold til offentlige transportmidler
  • en aktiv institutionsverden med engagerede ledere og medarbejdere

Ansættelsesforhold
Løn – og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale, herunder principperne for Ny Løn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Svend Alleslev på 3366 7401 eller faglig chef Lisbeth Juul Aggerholm på 2942 1988.

Søg via linket senest søndag den 4. december 2022
Vi afholder samtaler i uge 50.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed