Pædagoger eller medhjælpere til børnehaveteamet i Børnehuset ByToften

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    25. august 2022


Job beskrivelse

Vores dygtige kollegaer skal læse videre, og derfor søger ByToften bevægelsesglade pædagoger eller medhjælpere til vores børnehaveteam.

Om du er pædagog eller medhjælper er ikke vigtigt for os, men derimod er det vigtigt, at du har lyst til at lege, bevæge dig og lære.

Du skal være interesseret i at skabe et nærværende, anerkendende, relationelt og udviklende læreringsmiljø for vores børn i ByToften.

Vi forventer, at du har stor lyst til at være sammen med børnene og kan anskue børnenes hverdag ud fra et børneperspektiv. Du skal have lyst til at lege med børnene og guide og støtte dem ud fra deres individuelle behov og udviklingstrin. Du skal kunne justere egen praksis i forhold til børnenes behov og herved være opmærksom på, om du skal gå foran, ved siden af eller bagved.

Kan du svare ja til dette, så læs videre og se, hvad vi kan tilbyde.

Om stillingerne
Vi har start september to ledige fuldtidsstillinger i vores børnehaveteam i Bystævneparken. Bystævneparken er en lille afdeling med 36 børnehavebørn og 6 medarbejdere. Der er dertil tilknyttet 2 vuggestuegrupper med i alt 24 børn og 7 medarbejdere.

Vi har også et ledigt barselsvikariat, som løber frem til den 9. marts 2023. Stillingen er på 35 timer i vores børnehaveafdeling i Toften. Toften består af to børnehavegrupper med cirka 40 børn og 7 medarbejdere. Børnehaven er inddelt i to stuer på vores 1. sal med et stort krearum til deling. I stueetagen er der 3 vuggestuegrupper.

Fælles for alle stillingerne er, at de er til besættelse snarest muligt.

Om os
Vi tror på, at en høj faglig kvalitet i dagtilbud gør en positiv forskel i børns liv. Vi tror også på, at en god start i et dagtilbud med en stærk pædagogisk faglighed styrker børns trivsel, nysgerrighed og motivation for at lære, hvilket vil påvirke børnenes muligheder positivt senere i livet.

Vi er optagede af

  • at være nærværende med børnene
  • at dele os op i mindre grupper, som er meningsgivende for børnene og deres muligheder for deltagelse
  • at arbejde ud fra temaer, så vi har den røde tråd i de pædagogiske læringsmiljøer, vi opstiller
  • at arbejde systematisk med børnenes sprog (vi arbejder med Sprogtrappen og legeskemaer).
  • at skabe bevægelsesglæde hos børnene og fremme deres motorik dér, hvor det kan være svært

I ByToften ser vi alle børn som unikke individer, og deres handlemuligheder er et resultat af vores organisering og relationelle tilgang til dem. Derfor er vores barnesyn præget af anerkendelse, så vi altid tager ansvaret for relationen og møder børnene dér, hvor de er.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Vi kan tilbyde sparring og refleksion omkring den pædagogiske praksis
  • Vi har et godt kollegialt fællesskab med fokus på faglighed, udvikling og arbejdsglæde
  • Vi har en god normering, der gør det muligt at lave aktiviteter i mindre grupper
  • Du får gode muligheder for opkvalificering
  • Vi har et fagligt og forpligtende fællesskab
  • Vi har dobbelt ledelse, som betyder, du har nærværende ledelse, som står klar til at sparre med dig

Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte pædagogisk leder Rico Bak Rosendal på 2459 9910 eller pædagogisk leder Lene Nielsen på 2339 0478.

Løn efter gældende overenskomst. Ansættelse snarest muligt.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 25. august 2022
Vi forventer at afholde samtaler den 29. august.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed